Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

407 de følgende Afsnit. Men de Energiformer, der kan udnyttes af alle levende Celler, er derimod Overfladeenergi, som Adhæsions- kræfter og osmotiske Kræfter (se S. 197 ff.)» °g tremtor ^en * visse Molekuler bundne potentielle kemiske Energi, som det hører til Bionternes Ejendommeligheder at kunne frigøre og omsætte i alle de forskellige Energiformer, der ellers optræder i den levende Organisme. Men da der til ethvert biologisk Arbejde, som før nævnt, kræves et bestemt Energiækvivalent, og saavel Overfladeenergien som den kemiske Energi kun kan virke under Omlejring og Om- sætning af Stof, vil et Stof- og et Kraftskifte være uløse- ligt knyttede til hinanden i den levende Organisme og til al Livsvirksomhed, som derfor altid har et ma- terielt Grundlag. Optagelse og Forbrug af Stof til Produktion a£ Energi bliver saaledes de mest funda- mentale af alle Livsytringer og derfor ogsaa dem, der først skal behandles i de efterfølgende Afsnit.. Foruden til Frembringelse af Energi finder det optagne Næ- ringsstof imidlertid ogsaa anden Anvendelse. Det tjener under Organismens Vækst og Udvikling som Bygningsmateriale til Forøgelse af den levende Stofmasse, og det kan tjene til Dannel- sen af forskellige nyttige Sekreter, der i Regelen udskilles ai Or- ganismen. Det omformes i det hele taget paa utallige Maader undei de forskellige Cellers og Organers Stofskifte, dels under Opbyg- nings- dels under Nedbrydningsprocesser, og der sker uafladelig en Stofvandring fra det ene Sted til det andet i Organismen. Ved disse Stofnydannelser, Stofomlejringer og Stofudskillelser undergaar da Organismen tillige forskellige Slags af Formskifte, der er mest iøjnefaldende ved Vækstfænomenerne og under Forplantningen, som begge hører til de fundamentale Livs- ytringer, hvoraf Arternes fortsatte Bestaaen og Livets Oprethol- delse i Almindelighed er afhængig. I enhver levende Celle foregaar der endvidere Bevægelser af forskellig Art, og ofte er jo som bekendt Individet 1 Stand til enten at flytte sig fra Stedet (har Selvbevægelighed) eller til at forandre Stilling (ved at skifte Vækstretning, ved Formskifte, ved Hævning, Sænkning og Drejning af enkelte Organer o. s. v.), saa Bevægelsesevnen ogsaa maa siges atvære noget fundamentalt for det levende. Den uhyre store Følsomhed for ydre Indtryk, Irrita 1 1-