Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
408
teten, der gør det muligt for Organismen at ændre og regu-
lere sin Arbejdsydelse og derigennem indenfor visse Grænser
at tilpasse sig til de herskende Livskaar, vil vi træffe i mere eller
mindre iøjnefaldende Grad hos alle levende Væsener, og mest ud-
præget hos dem, der er udstyrede med Nervesystem og forskellige
specialiserede Sanseorganer; og med en vis Udvikling af Central-
nervesystemet følger endelig Evnen til at udføre højere psyki-
ske Funktioner, der staar i inderlig Vekselvirkning med alle
andre Livsytringer.
Idet vi nu gaar over til at behandle de vigtigste af disse hver for
sig, maa det da erindres, at de enkelte Funktioner i Regelen ikke kan
isoleres, men at de paa de mangfoldigste Maader griber ind i og
staar i Afhængighedsforhold til hinanden, og derfor vil et Brud paa
et enkelt Led af denne indviklede Mekanisme altid have en større
eller mindre Forstyrrelse af alle andre Funktioner og af Organis-
mens almindelige Tilstand til Følge, og en forøget Arbejdsydelse
af et Organ vil kunne medføre en tilsvarende Forøgelse eller For-
mindskelse af andre Organers Arbejde.
2. Ernæringsvirksomhed.
Al Ernæringsvirksomhed forudsætter en Optagelse af Stof ude-
fra i den levende Celle, dels til Erstatning for det Stof, der stadig
tabes til Omgivelserne under Livsvirksomheden (ved Aandedræt,
Transpiration og Sekretioner af anden Art samt ligefrem ved Slid),’
dels til Vækst og Nydannelse af Celler under Organismernes Ud-
vikling og Forplantning.
Men Ernæringen bestaar ikke alene i og er ikke i hvert givet
Øjeblik direkte afhængig af en saadan Stofoptagelse udefra. &Den
kan ogsaa foregaa paa Bekostning af den Stof beholdning, Orga-
nismen allerede raader over, og da ikke alene af det Overskud,
som den under gunstige ydre Ernæringsbetingelser har anlagt i
særlige Organer som Reservenæring (se S. 105), men ogsaa af
dens normale Bestanddele under Forhold, hvor den ikke kan
siges at være i Besiddelse af noget overflødigt Stof. I sidste Til-
fælde, der kan indtræde, naar Organismen i længere Tid har været
afskaaren fra Stofoptagelse udefra, gaar det da ud over vigtige
levende Cellebestanddele, og Organismen lider herunder ved at
fortære sig selv, indtil saa meget af dens Legeme er brugt, at den