Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

409 dør af Sult (se S. 106—iio). Ti Ernæring maa foregaa, saalænge der overhovedet finder Livsvirksomhed Sted, og den foregaar i alle livsvirksomme Celler, ikke alene i dem, vi sædvanlig kalder Ernæringsorganerne, og som besørger Stofoptagelsen udefra. Ja, det er end ikke de enkelte Celler, der rettelig bør opfattes som Ernæringsorganerne i egentlig Forstand, men de langt mindre Livsenheder, Bionterne (se S. 404—405), som besørger det med Energiproduktionen nøje forbundne Stofforbrug. Og indenfor den enkelte Celle kan derfor de enkelte Bionter leve paa andre Bi- onters Bekostning indtil en vis Grænse, men selvfølgelig aftager saa ogsaa det samlede Arbejde, Livsmekanismen kan udføre, med Antallet af levende Bionter. Naar Ernæringsvirksomhed er saa inderligt knyttet til al anden Livsvirksomhed, hænger dette sammen med, at Kraftforbruget i den levende Celle — saa vidt vi ved — altid kræver en tilsvarende Kraftproduktion paa selve Stedet. Vi kender fra den levende Maskine ikke det Forhold, der er saa almindeligt i kunstige Maskiner, at man kan lede Kraften — ofte over store Af- stande (som f. Eks højspændt Elektricitet) — fra Produktions- til Forbrugsstedet. For saa vidt er da hver enkelt Celle, ja hver Biont, at betragte som en selvstændig Maskine, med sin særlige Stof- og Kraftøkonomi. Skal et Organ eller en Celle hente Kraft fra et andet Organ eller fra en anden Celle, maa det blive i Form af Stof, som er ladet med hvilende (potentiel) Energi, der da først frigøres, i samme Øjeblik som Kraftanvendelsen finder Sted. Medens saaledes Næringsforbruget er kontinuerligt, kan Næ- ringsstofoptagelsen udefra i Almindelighed afbrydes i kortere eller længere Perioder, alt efter Forholdet mellem Omsætningens Liv- lighed og Mængden af Legemets Stofbeholdning. Men der er dog ét vigtigt Stof, der vel i Almindelighed ikke betragtes som et Næringsstof, skønt det ligesaavel som andre fortjener dette Navn, nemlig den frie Ilt, som næsten alle Organismer uafbrudt maa optage udefra til Underhold af Aandedrætsvirksomheden; ti af dette Stof kan der ikke anlægges nævneværdige Beholdninger, og den Rolle, det spiller under Stofskiftet, kan kun undtagelsesvis overtages af andre Stofomsætninger. Da det imidlertid hoved- sageligt virker under Stofnedbrydninger i Cellernes Indre, vil vi opsætte den nærmere Omtale af dets Optagelse til et senere Af- snit om Aandedrættet (under »Stof- og Energiskifte«). Ved disse almindelige Bemærkninger om Ernæringsvirksom-