Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

412 midler for en stor Gruppe (de heterotrofe) Organismer. Men disse er da ogsaa i Stand til ar underkaste de nævnte Kolloider og faste Stofler en saadan spaltende Bearbejdelse, at der frenigaar virkelig opløselige og diffusible Næringsstoffer (Krystalloider) af dem. Og denne Bearbejdelse udfører de ved Hjælp af et ejendom- meligt Værktøj, der netop er karakteristisk for de levende Celler til Udførelse af mange Slags forskelligt kemisk Arbejde under deres Stofskifte, og som derfor ogsaa her skal omtales lidt nærmere, nemlig de saakaldte Enzymer eller Fermenter. Disse Navne betyder egentlig Gær- stoffer, og ved Fermenter benævner man ogsaa ofte Gæringsor- ganismer (forskellige Bakterier og Svampe), der fører saadanne Stof- fer, ligesom Enzym- eller Fermentvirkninger i Hovedsagen fal- der sammen med, hvad man forstaar ved Gæringer (se senere). Og det har nu vist sig, at en meget stor Del af de kemiske Pro- cesser, der foregaar i saavel lavere som højere Organismer eller iværksættes af disse udenfor Cellerne under Indvirkning af udskilte Enzymer, i deres Væsen og hele Forløb er af ganske samme Natur som de Processer, man tidligere benævnede ægte Gæringer, og som man mente alene kunde fremkaldes af levende Mikroorganismer. Det er højst mærkværdigt, at en Række kemiske Processer, som man slet ikke eller kun med stort Besvær (f. Eks. ved Anvendelsen af høj Temperatur eller meget lang Tids Indvirkning af et eller andet Stof) kan udføre i Laboratoriet ved de almindelige kemiske Metoder, forløber hurtigt, ved forholdsvis lav Temperatur og uden nævneværdig Energianvendelse i den levende Celle. Men hvis man af denne udtrækker de Stoffer — in casu de særlige En- zymer — ved Hjælp af hvilke den udfører sit kemiske Arbejde, kan man ogsaa faa disse til at virke udenfor Cellen under lig- nende Betingelser som dem, der hersker i denne. Og herigennem har man da faaet Nøglen til en — omend hidtil ret ufuldkommen — Forstaaelse af mange vigtige Stofskifteprocesser. De paagældende Enzymer lader sig nemlig forholdsvis let ud- trække (med Vand eller Glycerin o. a.) eller udpresse af levende eller døde Celler, og de kan da ofte i lang Tid, navnlig i ind- tørret Tilstand, bevare deres særlige Evner til kemiske Omdannel- ser af bestemte Stoffer. Det er nu i Reglen saa, at et enkelt En- zym kun kan paavirke et enkelt Stof eller nogle faa meget nær beslægtede Forbindelser. De skal passe til dette eller disse som en Nøgle til en Laas, og deres Virkning bestaar da netop oftest