Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
415 2. Druesukker kan ved et i Gærsvampe og flere andre Planter forekommende Enzym, der først er bleven kaldt Zymase, men som dog muligvis bestaar af flere Enzymer1), spaltes til Al- kohol og Kulsyre. Af andre Enzymer, der forekommer hos for- skellige Gæringsorganismer, kan Druesukker endvidere spaltes til Mælkesyre eller Eddikesyre eller Smørsyre (med en Del Biproduk- ter) o. s. v. — kort sagt, det kan sønderdeles ved en Række dybtgaaende Spaltninger af forskellig Art, uden at der her- ved finder nogen Vandoptagelse (Hydrolyse) Sted, som ved den første Gruppe Enzymvirkninger. Andre mere sammensatte Kul- hydrater kan spaltes paa lignende Maade, men i mange Tilfælde har dog Druesukker vist sig at være Mellemprodukt. Da man oprindelig kun kendte Mikroorganismer som Aarsag til disse Spaltninger, af hvilke flere nu ogsaa vides at kunne iværksættes af Enzymer, som er isolerede fra de levende Celler, mente man tidligere i denne Gruppe at se de »ægte« i Modsætning til saa- danne »uægte« Gæringer, der kunde fremkaldes ved Enzymer alene. Ogsaa disse Enzymvirkninger spiller en Rolle ved flere Mikroorganismers Ernæring, idet f. Eks. Mælkesyrebakterierne aabenbart benytter den ved Mælkesyregæringen dannede Mælke- syre som Næringsstof. 3. Mange Stoffer af højst forskellig Art undergaar en Ilt- ning ved Enzymer, som man kalder Oxydaser. Disse spiller dog næppe nogen Rolle ved selve Ernæringsvirksomheden, med- mindre man hertil ogsaa regner Aandedrættet, men er derimod af største Betydning under Stof- og Energiskiftet i den le- vende Celle, hvorfor vi senere vil komme tilbage til en Omtale af dem. Man vil af de nævnte Eksempler se, at det bl. a. er Stoffer af høj molekular Sammensætning og netop saadanne, der som Æggehvidestoffer, Kulhydrater og Fedtstoffer udgør de heterotrofe Organismers vigtigste Næringsmidler (se S. 96), paa hvilke En- zymer er i Stand til at virke spaltende og opløsende. Og hvor disse Stoffer forekommer i Organismerne eller tjener som Næring for dem, vil vi da ogsaa altid træffe Forekomsten af tilsvarende Enzymer paa Tidspunkter, hvor de paagældende Stoffer skal tages i) Nogle mener saaledes ved Sukkerets Spaltning til Alkohol og Kulsyre at have paavist Mælkesyre, andre (P. Boysen Jensen) Dioxyacetone som Mel- lemprodukter, hver opstaaede ved særlige Enzymer.