Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
415
2. Druesukker kan ved et i Gærsvampe og flere andre
Planter forekommende Enzym, der først er bleven kaldt Zymase,
men som dog muligvis bestaar af flere Enzymer1), spaltes til Al-
kohol og Kulsyre. Af andre Enzymer, der forekommer hos for-
skellige Gæringsorganismer, kan Druesukker endvidere spaltes til
Mælkesyre eller Eddikesyre eller Smørsyre (med en Del Biproduk-
ter) o. s. v. — kort sagt, det kan sønderdeles ved en Række
dybtgaaende Spaltninger af forskellig Art, uden at der her-
ved finder nogen Vandoptagelse (Hydrolyse) Sted, som ved den
første Gruppe Enzymvirkninger. Andre mere sammensatte Kul-
hydrater kan spaltes paa lignende Maade, men i mange Tilfælde
har dog Druesukker vist sig at være Mellemprodukt. Da man
oprindelig kun kendte Mikroorganismer som Aarsag til disse
Spaltninger, af hvilke flere nu ogsaa vides at kunne iværksættes
af Enzymer, som er isolerede fra de levende Celler, mente man
tidligere i denne Gruppe at se de »ægte« i Modsætning til saa-
danne »uægte« Gæringer, der kunde fremkaldes ved Enzymer
alene. Ogsaa disse Enzymvirkninger spiller en Rolle ved flere
Mikroorganismers Ernæring, idet f. Eks. Mælkesyrebakterierne
aabenbart benytter den ved Mælkesyregæringen dannede Mælke-
syre som Næringsstof.
3. Mange Stoffer af højst forskellig Art undergaar en Ilt-
ning ved Enzymer, som man kalder Oxydaser. Disse spiller
dog næppe nogen Rolle ved selve Ernæringsvirksomheden, med-
mindre man hertil ogsaa regner Aandedrættet, men er derimod
af største Betydning under Stof- og Energiskiftet i den le-
vende Celle, hvorfor vi senere vil komme tilbage til en Omtale
af dem.
Man vil af de nævnte Eksempler se, at det bl. a. er Stoffer af
høj molekular Sammensætning og netop saadanne, der som
Æggehvidestoffer, Kulhydrater og Fedtstoffer udgør de heterotrofe
Organismers vigtigste Næringsmidler (se S. 96), paa hvilke En-
zymer er i Stand til at virke spaltende og opløsende. Og hvor
disse Stoffer forekommer i Organismerne eller tjener som Næring
for dem, vil vi da ogsaa altid træffe Forekomsten af tilsvarende
Enzymer paa Tidspunkter, hvor de paagældende Stoffer skal tages
i) Nogle mener saaledes ved Sukkerets Spaltning til Alkohol og Kulsyre at
have paavist Mælkesyre, andre (P. Boysen Jensen) Dioxyacetone som Mel-
lemprodukter, hver opstaaede ved særlige Enzymer.