Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

416 i Brug. I alle levende Celler, hvor der foregaar Stofbmlejringer, kan man da gerne paavise Enzymer af forskellig Art, der ved en Fordøjelses akt præparerer de organiske Stoffer i og udenfor Cellen saaledes, at de kan optages og anvendes af de energipro- ducerende Bionter. Fordøjelse er nemlig en Virksomhed, der ikke alene udøves overfor de Stoffer, der skal optages som Næring udefra, ved For- døjelsesvædsker (Enzymer), der da udskilles af Cellen (extracellu- lært), men den foregaar i lige saa stort Omfang inde i de Celler (intracellulært), der enten selv skal tage en i uopløselig Form af- lejret Reservenæring i Brug eller aflevere direkte anvendelige Næ- ringsstoffer til andre Celler i Organismen. Kun hvor Nærings- stofferne som saadanne forekomme udenfor eller i Cellen, er en Fordøjelse overflødig. — Hvad der kan tjene som virkelige Næringsstoffer for Organismerne, er i de store og almindelige Træk som nævnt forbavsende faa og næsten altid de samme Stoffer; men det drejer sig her om to forskellige Grupper, der tjener forskellige For- maal. Den levende Organisme kræver jo, som omtalt S. 7, et be- stemt Antal Grundstoffer til sin Konstitution. Nogle af disse op- tages i Forbindelser, der, som Vand og forskellige Salte, omtrent er de samme som dem, hvori de forekommer i Organismen, og da det her gerne drejer sig om helt iltmættede Forbindelser, er de ikke i Stand til ved deres Omsætning at levere nogen Energi til Livsarbejdet; tværtimod kræver de ofte Tilførsel af Energi for at kunne anvendes. En anden Gruppe Forbindelser og hoved- sageligt saadanne organiske Stoffer som Æggehvidestoffer, Fedt- stoffer og Kulhydrater anvendes derimod for en stor Del eller — som Kulhydraterne af Dyrene — næsten udelukkende til Produk- tion af Energi. Men af disse er dog altid nogle tillige vigtige til Dannelsen af nyt Cellemateriale, efter at de i Regelen har under- gaaet gennemgribende Omdannelser, som vil blive nærmere om- talte senere (under »Assimilation«). Det har nu imidlertid vist sig, at foruden disse almindelige Næringsstoffer, der synes at kunne anvendes af saa godt som alle Organismer, findes der — navnlig blandt organiske Forbindelser — en Del, der kun kan tjene som specifike Næringsstoffer for bestemte, snævrere Grupper af Organismer. Dette gælder saaledes en Del organiske fede Syrer og Alkoholer, en stor Del aromatiske