Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

426 Forbindelser som Kulsyre, Vand, Ammoniak o. 1. Hvad der f. Eks. udstødes som Ekskrementer af Dyrenes Fordøjelseskanal eller udskilles som Urin, kan jo som bekendt endnu være en fortrinlig Næring for mange lavere Dyr eller for Svampe, Bakterier m. fl. Men der er blandt disse dog altid nogle, der foretrækker det bedste, og som derfor ogsaa med Begærlighed hjemsøger de højere Dyrs og Menneskets værdifuldeste Næringsmidler. I det store og hele er saaledes alle heterotrofe Organismers Ernæringsmaade ens, og vi kan derfor bedst belyse den ved at fremdrage som Eksempel Pattedyrenes og specielt Menneskets Ernæring. De menneskelige Næringsmidler er saa vel kendte (og ogsaa tidligere omtalte i denne Bog, S. 96—98), at vi her kan indskrænke os til ganske summarisk at forfølge deres Omdannelse til de egentlige Næringsstoffer, før og efter at de er indtagne i Fordøjelseskanalen. Fødens kunstige Tilberedning er imidlertid ogsaa at betragte som en Fordøjelse eller de forberedende Skridt til denne, og det almindelige Udtryk, at »Fordøjelsen begynder i Køkkenet«, har derfor fuld Berettigelse. Ved Fødens Findeling, Kogning, Stegning, Bagning, Syltning o. s. v. tilstræbes det at bringe den i lettere fordøjelig Tilstand, hvad enten dette sker derved, at man lader Fordøjelsesenzymer, der allerede findes i selve Fødemidlerne, faa Lejlighed til at virke, eller man bringer de forskellige Stoffer i en saadan Tilstand, at de lettere paavirkes af de Enzymer, der udskilles af Fordøjelses- kanalen, eller man endelig fremkalder Dannelsen af eller tilsætter saadanne smags- og appetitgivende Stoffer, som faar Fordøjelses- kanalen til at udsondre rigeligere af Enzymer, end den ellers vilde, ved f. Eks. at »faa Tænderne til at løbe i Vand« efter Føden o. 1. I Mundhulen underkastes saa Føden dels en mekanisk Be- arbejdning, en Findeling, ved Tyggeredskaberne, dels en kemisk Paavirkning ved Indblanding af Spyttet, der udsondres af særlige Kirtler og indeholder et vigtigt Enzym, Ptyalinet, som er i Stand til at omdanne Stivelse til Sukker, og som derfor virker paa de fleste Fødemidler fra Planteriget som Brød, Melspiser, Grød o. 1. Denne Omdannelse foregaar nemlig saa hurtigt, at man ved at holde stivelseholdig Føde i Munden i nogle faa Mi- nuter kan erkende Omdannelsen ved en Smagsforandring. Og idet man med Føden synker Spyttet, kan Omdannelsen fortsættes endnu i nogen Tid i Mavesækken, hvor Ptyalinet dog snart hæm-