Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

427 mes i sin Virksomhed af den sure Mavesaft. At Spytsekretionen er særlig livlig under Tygningen, er naturligvis af den største Be- tydning, og psykiske Momenter spiller med ind her, eftersom Føden smager en eller ej. Rovdyr, der kun ernærer sig af dyrisk Føde, udsondrer slet intet Ptyalin, og det samme skal være Til- fældet med diende Børn, saa længe de udelukkende lever af Mælk. Planteædere, der ernærer sig af tørt Foder (Halm, Hø o. 1.), ud- skiller derimod overordentlig store Mængder af Spyt; medens Mennesket normalt kun producerer o,6—o,8 Liter, skal Heste kunne udskille indtil 40 Liter, Hornkvæg endogsaa indtil 100 Liter daglig; men disse Væskemængder opsuges da for Største- delen igen i Legemet fra den øvrige Del af Fordøjelseskanalen. De til en mer eller mindre flydende Grød, Vælling eller (hos visse Dyr) til Boller bearbejdede Fødemidler føres dernæst ved en vilkaarlig Synkningsakt gennem Svælget ned i Spiserøret, hvor de ved en fremadskridende Muskelsammentrækning (en pe- ris tal tisk Bevægelse) af dette hurtigt befordres ned i Mave- sækken. Maven, der hos Mennesket er enkelt (derimod hos visse Dyr, som Drøvtyggerne, delt i flere Afdelinger), udgør en forholdsvis stor Beholder, der kan rumme al den ved et Maaltid indtagne Føde, som den da først i Løbet af nogle Timer afleverer i helt eller delvis fordøjet Tilstand, dels direkte til Legemets Væv, dels til den øvrige Del af Fordøjelseskanalen. Under Indtagelsen af et Maaltid — eller endogsaa før (fordi en psykisk, nervøs Paavirkning af Mavevæggens Kirtler gør sig gældende) — og saalænge der findes Næringsmidler i Mavesæk- ken, udsondrer denne store Masser af en Fordøjelsesvæske, som man kalder Mavesaften. Denne indeholder to æggehvidefor- døjende Enzymer, nemlig Løbe og Pepsin, samt forholdsvis store Mængder (hos Mennesket indtil 0,35%) af fri Saltsyre. Forekomsten af denne sidste er meget mærkelig; ti det er det eneste Sted, hvor der i Organismen optræder en Mineralsyre i fri Tilstand, og man er endnu ikke rigtig klar over, hvorledes den dannes her. I Almindelighed virker en saa stærk Syre dræ- bende paa Organismer og Celler, men Mavevæggens levende Celler synes ikke at skades af den, maaske fordi de er beskyttede af en samtidig udskilt alkalisk reagerende Slim, der lægger sig i et Lag hen over dem. Derimod dræbes en stor Mængde Mikroorganis- mer, bl. a. de fleste Bakterier, af Mavesaftens Saltsyre, og derved