Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
432
Gæringsprodukter, der dannes af Forraadnelsesbakterier, og som
for det meste er enten unyttige eller skadelige.
I hvilken Form Næringsstofferne optages, er man for nogles
Vedkommende endnu langtfra helt klar over. At Vand, forskel-
lige Salte, Alkohol o. 1. Stoffer optages som saadanne, og at
Kulhydraterne maa være omdannede til Druesukker (eller an-
dre Monosaccharider), kan vel nok betragtes som afgjort, da disse
Stoffer — omend i Regelen kun i meget ringe Mængder — kan
paavises i Blodet. Men hvorledes Æggehvidestofferne og Fedt-
stofferne maa omdannes, før de kan optages, er endnu om-
tvistet.
Medens man tidligere almindeligt antog, at Peptoner var den
Form, hvori Æggehvidestoffer hovedsageligt optoges, hælder
man nu mere til den Anskuelse, at de maa spaltes længere ned,
til Heksonbaser, Aminosyrer, Amider eller endog for en Del til
Ammoniak for at kunne optages og finde Anvendelse til Dannel-
sen af de for Organismen ejendommelige Æggehvidestoffer. Ti
Peptoner kan aldrig paavises i Blod eller Lymfe, og indsprøjtes
de i disse, virker de som farlige Gifte. Tjener de derfor som
Næringsstoffer, maa de allerede i Fordøjelseskanalens Epithelceller
omdannes igen til egentlige Æggehvidestoffer. Men da det er
lykkedes (bl. a. for Henriques & Hansen) at faa Rotter til at
dække hele deres Kvælstofbehov ved Fodring med Aminosyrer,
og de i Tarmen forekommende proteolytiske Enzymer (Trypsin
og Erepsin) jo netop spalter største Delen af Æggehvidestoflerne
ned til saadanne, synes disse delvis at være det Bygningsmateriale,
af hvilket Organismen benytter sig til Dannelsen af dens særlige
Æggehvidestofl’orbindelser, idet den da muligvis udfører dette
sidste Arbejde samtidig med Optagelsen og i de Organer, hvori
denne foregaar. Man ved nu desuden, at Ammoniak som Karbo-
nat eller bunden til andre svage Syrer kan optages i Blodet og
efter at have naaet til Leveren ved en Vandfraspaltning kan om-
dannes til Urinstof.
Angaaende Fedtstofresorptionen er man som tidligere
nævnt endnu ikke helt klar over, hvorvidt den hovedsagelig fore-
gaar derved, at ganske smaa emulgerede Fedtkugler optages som saa-
danne gennem smalle Spalter (Sømme) i Tarmepithelcellernes Yder-
vægge, eller om Fedtstofferne optages som Glycerin og de i Galden
opløste frie Fedtsyrer, hvortil de fedtspaltende Enzymer (Lipaserne)
omdanner dem. Muligvis finder begge Dele Sted. Og i hvert