Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
432 Gæringsprodukter, der dannes af Forraadnelsesbakterier, og som for det meste er enten unyttige eller skadelige. I hvilken Form Næringsstofferne optages, er man for nogles Vedkommende endnu langtfra helt klar over. At Vand, forskel- lige Salte, Alkohol o. 1. Stoffer optages som saadanne, og at Kulhydraterne maa være omdannede til Druesukker (eller an- dre Monosaccharider), kan vel nok betragtes som afgjort, da disse Stoffer — omend i Regelen kun i meget ringe Mængder — kan paavises i Blodet. Men hvorledes Æggehvidestofferne og Fedt- stofferne maa omdannes, før de kan optages, er endnu om- tvistet. Medens man tidligere almindeligt antog, at Peptoner var den Form, hvori Æggehvidestoffer hovedsageligt optoges, hælder man nu mere til den Anskuelse, at de maa spaltes længere ned, til Heksonbaser, Aminosyrer, Amider eller endog for en Del til Ammoniak for at kunne optages og finde Anvendelse til Dannel- sen af de for Organismen ejendommelige Æggehvidestoffer. Ti Peptoner kan aldrig paavises i Blod eller Lymfe, og indsprøjtes de i disse, virker de som farlige Gifte. Tjener de derfor som Næringsstoffer, maa de allerede i Fordøjelseskanalens Epithelceller omdannes igen til egentlige Æggehvidestoffer. Men da det er lykkedes (bl. a. for Henriques & Hansen) at faa Rotter til at dække hele deres Kvælstofbehov ved Fodring med Aminosyrer, og de i Tarmen forekommende proteolytiske Enzymer (Trypsin og Erepsin) jo netop spalter største Delen af Æggehvidestoflerne ned til saadanne, synes disse delvis at være det Bygningsmateriale, af hvilket Organismen benytter sig til Dannelsen af dens særlige Æggehvidestofl’orbindelser, idet den da muligvis udfører dette sidste Arbejde samtidig med Optagelsen og i de Organer, hvori denne foregaar. Man ved nu desuden, at Ammoniak som Karbo- nat eller bunden til andre svage Syrer kan optages i Blodet og efter at have naaet til Leveren ved en Vandfraspaltning kan om- dannes til Urinstof. Angaaende Fedtstofresorptionen er man som tidligere nævnt endnu ikke helt klar over, hvorvidt den hovedsagelig fore- gaar derved, at ganske smaa emulgerede Fedtkugler optages som saa- danne gennem smalle Spalter (Sømme) i Tarmepithelcellernes Yder- vægge, eller om Fedtstofferne optages som Glycerin og de i Galden opløste frie Fedtsyrer, hvortil de fedtspaltende Enzymer (Lipaserne) omdanner dem. Muligvis finder begge Dele Sted. Og i hvert