Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

433 Fald synes der af Glycerin og frie Fedtsyrer eller deres Salte (Sæber) at kunne gendannes Fedtstoffer i Tarmenes Epithelceller. Størstedelen af Fedtet gaar herfra over i Lymfekarrene, hvis Ind- hold under Fordøjelsen heraf er en meget fedtholdig, mælkeagtig Væske, der kaldes Chylus, og som senere langsomt afgives til Blodkarrene. I høj Grad interessant og betydningsfuldt er det, at Nærings- stofferne ikke optages passivt eller i Forhold til deres Opløselig- hed og Diffusionsevne, men at de levende Tarmepithelceller er i Stand til at vælge og vrage, og at optage netop de Forbindelser, som Organismen har mest Brug for. (Se ogsaa S. 411.) — Som Fordøjelsen og Næringsoptagelsen foregaar hos Menne- sket (og Pattedyrene i Almindelighed), vil den i Hovedtrækkene kunne genfindes hos alle andre Dyr og hos de heterotrofe Plan- ter (jfr. ogsaa, hvad der er fortalt om kødædende Planter S. 309 —12). Den væsentligste Forskel, der bestaar imellem de forskel- lige heterotrofe Organismers Ernæring, maa da søges i Valget af Næringsmidlerne, der dog altid maa være saaledes beskafne, at de ved en Fordøjelsesakt kan afgive omtrent de samme Nærings- stoffer. Og hvorvidt et givet Raamateriale kan udnyttes som Fødemiddel, afhænger da dels af dets Indhold af Stoffer hørende til Æggehvidestoffernes, Fedstoffernes og Kulhydraternes eller be- slægtede Grupper, dels af Organismernes Evne til ved særegne Enzymer at bearbejde det til egentlige Næringsstoffer. Dog findes der en Del lavere Planter (Svampe, Bakterier) og sandsynligvis ogsaa Dyr, der kan udnytte som energigivende organisk Næring saa simple Molekuler (Salte af organiske Syrer, Cyanforbindelser o. 1.), at de ingen Værdi har for de højere Dyr, eller i hvert Fald ikke kan dække nogen væsentlig Del af disses Næringsbehov. Men herpaa er der ingen Grund til at komme nærmere ind i denne almindelige Oversigt over heterotrof Ernæring. -— Derimod bør der paa dette Sted føjes et Par Ord til om nogle heterotrofe Organismers ejendommelige Forhold til deres Kvæl- stofnæring. Medens de autotrofe Organismer i Regelen (men forøvrigt ikke altid) kan dække deres Kvælstofbehov ved Hjælp af rent uorganiske Forbindelser som Salpetersyre og Ammoniak, fordrer de heterotrofe Organismer som oftest ogsaa deres Kvæl- stof i organisk Form, som Æggehvidestof eller deraf afledede Stofler. Men der er rigtignok ikke faa, f. Eks. blandt Svampe og Bakterier (selv udprægede Snyltere som Kolera- og Tuberkelbak- 28