Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

435 I Plan tele gerne t kan der udveksles Stof mellem alle levende Celler, og indenfor den enkelte Celle tjener Strømninger i Proto- plasmaet til Stoffordelingen. Men til Transport over længere Strækninger er der udformet særlige, lange, rørformede Celler eller Systemer af Celler, Kar, der forener sig til et sammenhæn- gende Net af Baner, de saakaldte Ledningsstrænge (se Fig. 49 og 54), der for Hovedledningernes Vedkommende er ret sam- mensatte, idet forskellige Slags Ledningsvæv, der besørger Trans- porten af hver sin Slags Stoffer og hver i en bestemt Retning, er samlede i dem. Da Blomsterplanternes Næringsoptagelse sker saavel gennem de under Jorden værende Rødder som gennem Bladene paa de overjordiske Skud, maa der ganske naturligt blive Tale om en Stoftransport i baade opadgaaende og nedadgaaende Retning. Det har da vist sig, at de Stoffer (Vand og Nærings- salte), der optages gennem Rødderne, føres op igennem Lednings- strængenes Kardele (se S. 65), medens de organiske Stoffer, som dannes i Bladene, føres nedad gennem Sirørene og de Celler, der slutter sig umiddelbart til disse. Paa Grund af den intensive Fordampning, der finder Sted fra Landplanternes store Bladover- flade, er Vandet det Stof, der transporteres i størst Mængde gen- nem Plantelegeinet, og som bekendt kan det i de høje Træer føres op til Toppen af disses Kroner dybt nede fra Jorden. Her- til maa der da anvendes en anselig Kraft, men ved hvilke Midler Planten udfører dette Arbejde, ved vi forøvrigt endnu ikke fuld Besked om. — Naar Stoffer som Æggehvidestofferne, Fedtstofferne og de uopløste Kulhydrater skal transporteres fra en Celle til en anden, maa der gaa en (intracellulær) Fordøjelse forud af ganske samme Art som den, der er nødvendig for disse Stoffers Optagelse udefra. Og derfor er Fordøjelse og Stoftransport altid nøje knyt- tede til hinanden. I den dyriske Organisme gælder de samme almindelige Love for Stoftransporten som i Plantelegemet, men da Stofomsæt- ningen som oftest er livligere, er Befordringsmidlerne ogsaa i Re- gelen endnu mere fuldkomne her, idet vi hos de højere udviklede Dyr foruden et sindrigt bygget Blodkarsystem tillige finder et særligt Organ, Hjertet, der som en Kraftstation holder Stofkreds- løbet i regelmæssig Gang. Med ganske bestemte Mellemrum træk- ker Hjertet sig sammen og pumper derved gennem Blodkarsy- stemet Blodvæsken omkring i Legemet og tilbage igen. Uden at komme nærmere ind paa Hjertets og Blodkarrenes Bygning og 28*