Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
446
lertid ofte ved Nedbrydning, især hvor der er Tale om at flytte
Æggehvidestof fra en Celle til en anden under Stofvandringerne
i Plantelegemet. Og derfor foregaar der ogsaa bestandig en Re-
generation af Æggehvidestoffer fra saadanne Nedbrydningsproduk-
ter. Vi ser da, at de samme Stoffer kan være Resultat baade af
Opbygnings- og Nedbrydningsprocesser, og det er ofte meget
vanskeligt at afgøre, hvilke af disse de skylder deres Tilblivelse.
Medens det saaledes er uomtvisteligt, at Æggehvidesyntesen i
Planterne udgaar fra simple Molekuler af tildels uorganisk Natur,
er det en almindelig udbredt Opfattelse mellem Dyrefysiologer,
at den i den dyriske Organisme kun foregaar paa Bekostning af
de Æggehvidestoffer, der i mere eller mindre sønderdelt (fordøjet)
Tilstand optages udefra eller fra Blodet, eller ogsaa ved en Rege-
neration fra saadanne indenfor den enkelte Celle. Kulhydrater
og Fedtstoffer skulde da ingen Rolle spille for selve Æggehvide-
dannelsen men kun tjene til Produktion af Energi eller til mid-
lertidig Aflejring som Reservenæring, hvorved de da ogsaa indi-
rekte faar Betydning for Forøgelsen af Æggehvidestofbeholdningen,
fordi Organismen i saa Tilfælde ikke behøver at anvende denne
til sin Energiproduktion, men kan spare paa den.
Da Dyrene (de højere i hvert Fald) vel nok optager saa at
sige al deres kvælstofholdige Næring i Form af Æggehvidestoffer
eller organiske Spaltningsprodukter af disse, medens uorganiske
Kvælstofforbindelser som Salpetersyre og Ammoniak ikke vides
direkte1) at spille nogen Rolle som Næringsstoffer for dem, vil
en Æggehvidestofforøgelse naturligvis altid være afhængig af et
tilsvarende Forbrug af udefra optagne Æggehvidestoffer eller disses
kvælstofholdige Radikaler. Men naar Æggehvidestofferne i den
dyriske Organisme kan undergaa samme Spaltning som i Plante-
legemet, og man ikke vil benægte, at der under deres Nedbryd-
ning kan fraspaltes saavel Kulhydrater som Fedtstoffer, vilde der
å priori intet være at indvende mod den Antagelse, at disse Stof-
fer ogsaa kan indgaa i Æggehvidesyntesen, naar de optages ude-
fra, eller at de allerede i de resorberende Ernæringsorganer samt i
Blod og Lymfe, skulde kunne forene sig med kvælstof-, svovl- og
fosforholdige Radikaler til fuldt færdige Æggehvidestoffer. Og
*) Ammoniak kan sandsynligvis udnyttes indirekte som Næringsstof af visse
Planteædere, idet det i disses Fordøjelseskanal af Bakterier oparbejdes til
Æggehvidestoffer, som da fordøjes og resorberes.