Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
 ■______________________________________________ 457 Sammensætningen af Mælk. I 100 Dele Mælk af Men- neske Ko Ged Faar Æsel Hest Svin Vand 87,9 87,3 87,3 84,0 92,5 90,0 82,4 Faste Stoffer 12,1 12,7 12,7 16,0 10,0 i-7>6 Æggehvidestof 1,3 3>5 3,5 5,3 1,7 1.9 6,i Fedtstof 3)4 3 >9 3.9 5 0,4 1,1 6,4 Mælkesukker 7>1 4,4 4,4 4,i 5>o 6,7 4,o Salte 0,2 0,8 0,8 0,7 0,4 0,3 1,1 mælk. Til Sammenligning hermed anføres desuden ovenstaaende nogle Middeltal for andre Dyrearters Mælk. Tabellen Side 96 giver saa tillige Oplysning om, hvorledes Mælkens Sammensætning kan variere indenfor samme Art efter Individerne, hvor igen Tidspunktet, da Mælkeprøven tages, Stadiet i Mælkegivningsperioden, Ernæringen og den øvrige Sundhedstil- stand, Alderen og en Mængde andre Faktorer har Indflydelse. Ligeledes er de daglige Mælkemængder jo yderst forskellige indenfor Arterne mellem de enkelte Individer og svinger saaledes hos Kvinder fra ^2 til 1V2 Liter med fra c- 5° til c- 200 Gram faste Stoffer, og de kan hos Køer endog gaa op til 20—25 Liter. Dette vil sige, at Mæl- kens Næringsværdi hos et Menneske, udtrykt i Varmeenheder (Ka- lorier, se S. 471 og 486 — 96) kan udgøre fra c. 330 til 1000 Kalorier daglig, og naar en voksen Kvinde til sit eget Legemes daglige Un- derhold kræver Næringsstoffer til en gennemsnitlig Kalorieværdi af 2000—2500, vil man se, hvor betydelig en Brøkdel hun heraf kan afgive til sit Barn. Naturligvis maa hun da ogsaa i Mælke- givningsperioden indtage saa meget mere Næring, hvis Diegivnin- gen ikke skal tære alt for meget paa hendes eget Legemes Kræfter. Den indtagne Nærings Sammensætning kan indvirke kendeligt paa den afsondrede Mælks. Fremfor alt stiger dennes Mængde og absolute Fedtindhold, naar der indtages særlig æggehviderig Næring, medens Nydelsen af store Mængder Fedtstof har mindre Indflydelse i saa Henseende, og Mælkens procentiske Fedtindhold synes altid at være temmelig konstant hos det enkelte Individ. Paa den anden Side bliver Mælkens Indhold af Æggehvidestoffer ikke forøget i nogen nævneværdig Grad ved en forøget Nydelse af disse. Paa alle Punkter griber derfor Organismen selvstændigt re-