Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■______________________________________________
457
Sammensætningen af Mælk.
I 100 Dele Mælk af Men- neske Ko Ged Faar Æsel Hest Svin
Vand 87,9 87,3 87,3 84,0 92,5 90,0 82,4
Faste Stoffer 12,1 12,7 12,7 16,0 10,0 i-7>6
Æggehvidestof 1,3 3>5 3,5 5,3 1,7 1.9 6,i
Fedtstof 3)4 3 >9 3.9 5 0,4 1,1 6,4
Mælkesukker 7>1 4,4 4,4 4,i 5>o 6,7 4,o
Salte 0,2 0,8 0,8 0,7 0,4 0,3 1,1
mælk. Til Sammenligning hermed anføres desuden ovenstaaende
nogle Middeltal for andre Dyrearters Mælk.
Tabellen Side 96 giver saa tillige Oplysning om, hvorledes
Mælkens Sammensætning kan variere indenfor samme Art efter
Individerne, hvor igen Tidspunktet, da Mælkeprøven tages, Stadiet
i Mælkegivningsperioden, Ernæringen og den øvrige Sundhedstil-
stand, Alderen og en Mængde andre Faktorer har Indflydelse.
Ligeledes er de daglige Mælkemængder jo yderst forskellige indenfor
Arterne mellem de enkelte Individer og svinger saaledes hos Kvinder
fra ^2 til 1V2 Liter med fra c- 5° til c- 200 Gram faste Stoffer, og de
kan hos Køer endog gaa op til 20—25 Liter. Dette vil sige, at Mæl-
kens Næringsværdi hos et Menneske, udtrykt i Varmeenheder (Ka-
lorier, se S. 471 og 486 — 96) kan udgøre fra c. 330 til 1000 Kalorier
daglig, og naar en voksen Kvinde til sit eget Legemes daglige Un-
derhold kræver Næringsstoffer til en gennemsnitlig Kalorieværdi
af 2000—2500, vil man se, hvor betydelig en Brøkdel hun heraf
kan afgive til sit Barn. Naturligvis maa hun da ogsaa i Mælke-
givningsperioden indtage saa meget mere Næring, hvis Diegivnin-
gen ikke skal tære alt for meget paa hendes eget Legemes
Kræfter.
Den indtagne Nærings Sammensætning kan indvirke kendeligt
paa den afsondrede Mælks. Fremfor alt stiger dennes Mængde
og absolute Fedtindhold, naar der indtages særlig æggehviderig
Næring, medens Nydelsen af store Mængder Fedtstof har mindre
Indflydelse i saa Henseende, og Mælkens procentiske Fedtindhold
synes altid at være temmelig konstant hos det enkelte Individ. Paa
den anden Side bliver Mælkens Indhold af Æggehvidestoffer ikke
forøget i nogen nævneværdig Grad ved en forøget Nydelse af
disse. Paa alle Punkter griber derfor Organismen selvstændigt re-