Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
458
gulerende ind ved de kemiske Processer, der foregaar i den. At
Komælkens Kvalitet som bekendt ogsaa i langt højere Grad af-
hænger af Racen og Individet end af det Foder, der gives Køerne,
bekræfter jo ogsaa denne Regel.
Energiproduktion ved Stofnedbrydning.
Dissimilation og Ekskretion.
For en stor Del af Dyrene kommer der jo som bekendt et
Tidspunkt, da de ikke længere tager til i Størrelse eller Vægt,
fordi de er udvoksede, men hvorefter de alligevel i lang Tid kan
blive ved med daglig at optage omtrent samme Mængde Næring
som før. Derfor maa alt det Stof, der optages, eller tilsvarende
Mængder af deres Legeme udskilles igen, naar Organismen ellers
befinder sig i stoflig Ligevægt, og det er ikke vanskeligt at kon-
statere, at dette ogsaa finder Sted. Men de Stoffer, der udskilles,
er dog med Undtagelse af Vandet og mindre Mængder af visse
Salte af en ganske anden Art end de, der optages, ja, de er (med
Undtagelse af de før omtalte Sekreter) undergaaede en gennem-
gribende Forandring, bestaaende i en dybtgaaende Sønderdeling
eller Nedbrydning (Dissimilation) under deres Passage gennem
den levende Organisme. Det viser sig nemlig, at de sammensatte
kulstof- og kvælstofholdige organiske Stofler, der udgør Hoved-
bestanddelen af Føden, er bievne nedbrudte dels til den rent uor-
ganiske Kulsyre, dels til nogle af de simpleste organiske Forbin-
delser som Urinstof og Urinsyre, der ved en enkelt yderligere
Spaltning under Optagelse af Vand (en Hydrolyse, se S. 414) og-
saa kunde være bleven omdannede til det uorganiske Stof kulsur
Ammoniak1). Og det Svovl, der indgaar i Æggehvidestoffernes
Molekule, er samtidig bleven iltet fuldstændigt til Svovlsyre.
Hos Planterne, der som før nævnt i Regelen vokser og ny-
danner Organer, saa længe de lever, medgaar vel stadig en Del af
deres Næring hertil, men ogsaa hos dem finder der altid et be-
tydeligt Stoftab Sted, der endogsaa ofte — naar Ernæringsbetin-
gelserne er ugunstige — langt kan overstige Stofgevinsten, uden
at dette forøvrigt, som vi senere skal se, behøver at foraarsage en
J) Det menes forøvrigt, at denne fuldstændige Sønderdeling (som ved Urin-
gæringen) ogsaa finder Sted i Organismen, men at den kulsure Ammoniak
her igen opbygges (syntetiseres) til Urinstof (bl. a. i Leveren) og udskilles
som saadant gennem Nyrerne. (Se senere under »Urinafsondring«.)