Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

470 Ser vi dernæst paa Tallene for de Energimængder (Kalorier, se S. 471), som frigøres ved Nedbrydningen eller Iltningen af de forskellige Stoffer, der tjener som Energikilder i den levende Na- tur, saa ophæves ogsaa her en tilsyneladende Forskel med Hensyn til det absolute Energibehov, naar vi finder, at de Organismer, der vinder Energi ved Omsætning af Forbindelser, som giver en forholdsvis ringe Mængde heraf, til Gengæld omsætter saa langt større Mængder af disse Stoffer. Det er netop et af de mest karakteristiske Træk ved Gæringsprocesserne, at de er forbundne med en saa overordentlig stor Stofomsætning i Forhold til Massen af de Organismer eller Enzymer, der fremkalder dem. Bortset fra, at en Organisme i Almindelighed har des mere omfattende Stofskifte, jo mindre den er (se S. 391), omsætter de typiske Gæ- ringsorganismer ganske særlig store Mængder af det Materiale, der tjener dem som Energikilde, Gærsvampe og mange Bakterier saa- ledes flere tusinde Gange Vægten af deres egen Masse, medens mange store Dyr og Planter jo kun omsætter en lille Brøkdel af deres Legemsvægt pr. Døgn. Men ved Spaltningen af Sukker til Al- kohol og Kulsyre vindes jo ogsaa kun c. x/20 af den Energimængde, der frigøres ved Sukkerets fuldstændige Forbrænding til Kulsyre og Vand, og ved Gæringerne gaar desuden en forholdsvis stor Mængde Energi tabt, dels som fri Varme, dels under Dannelsen af luftformige Gæringsprodukter som Kulsyre, Brint, Methan o. 1. Naar Energiproduktionen pr. Gram Gæringsmateriale ved Iltnings- gæringerne er forholdsvis saa meget større end ved Spaltnings- gæringerne, staar dette i Forhold dels til en ringere (langsommere) Omsætning, som ved Nitrifikationen og Iltningen af uorganiske Stoffer i det hele taget. Mest iøjnefaldende er maaske denne Til- bøjelighed hos Organismerne til at regulere deres Energiproduk- tion, hvor de baade kan skaffe sig denne ved Iltninger og ved Spaltninger. Gaar f. Eks. en Plante over fra normalt til intra- molekulært Aandedræt, producerer den ofte den samme Mængde Kulsyre. Men i første Tilfælde hidrører al Kulsyren fra en fuld- stændig Forbrænding af Kulhydrater, medens i sidste Tilfælde Halvdelen af disse kun bliver spaltede ned til Alkohol. Og i For- hold hertil stiger da ogsaa Forbruget af Aandedrætsniateriale, for at der saa vidt muligt kan frigøres de samme Energimængder. At Stofnedbrydningen ved Gæringerne i første Række tjener til Energiproduktion, er udenfor al Tvivl, ti Gæringsprodukterne udskilles jo for allerstørste Delen som ubenyttede og i flere Til-