Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

477 fælde skadelige Ekskreter. Men naar en Del af Gæringsmaterialet dog anvendes i Bygningsstofskiftet til Nydannelse af Cellebestand- dele, sker dette dog muligvis nok undertiden først, efter at det ved Gæringen er nedbrudt til simplere organiske Molekuler. Studiet af Gæringerne og andre mikrobielle Stofomsætninger giver os saaledes ikke blot Nøglen til en dybere Forstaaelse af Processer som Aandedræt og Energiproduktion i Almindelighed, men forklarer os samtidig overordentlig vigtige Sider af Mikrober- nes Rolle i Naturen, hvor de ved deres Evne til saa hurtigt at nedbryde store Mængder af organiske Stoffer til uorganiske For- bindelser holder de sparsomt tilmaalte Næringsstoffers Kredsløb ved- lige og saaledes muliggør Livets stadige Fornyelse (se S. 90—96). Urinafsondring. Den dyriske Organisme udskiller som nævnt bestandig en Del Kvælstof i Form af Urinstof, Urinsyre, Hippur- syre o. 1. samt forskellige Salte, og disse Stoffer udsondres hos de højere Dyr gennem særlige Kirtler som Nyrerne og Svedkirt- lerne, af hvilke de første besørger langt den største Del heraf ud- skilt i Form af Urin. Denne er hos Pattedyrene en stærkt vand- holdig Væske, hos Fugle og Krybdyr nærmest fast. Urinens Sammensætning er ret vekslende, f. Eks. efter Dyrearten, men endnu mere efter Næringen, da f. Eks. Urinstoffets Mængde væ- sentligst afhænger af den indtagne Mænade Æggehvidestof, og det for de andre Stoffers Vedkommende ogsaa for en meget stor Del kommer an paa, af hvilken Art Føden har været. Kødæderes Urin kan saaledes i høj Grad nærme sig til Planteædernes, hvis de kun faar Planteføde, og omvendt. Og Urinens Koncentration af faste Stofler eller dens Vandindhold veksler efter, hvor meget Vand der drikkes dier indtages med Føden, hvor stærk den sam- tidige Transpiration er, om der indtages særlige urindrivende Stoffer o. s. v. Som Eksempel paa Urinens Sammensætning hid- sættes omstaaende Analyser1) (efter Bunge) af den daglige Urin- mængde. De forskellige Bestanddele menes at have følgende Oprindelse. Urinstoflet hidrører fra Nedbrydningen af almindelige Æggehvide- stoffer, hvis Kvælstofindhold dog antages at blive nedbrudt til kulsur Ammoniak, som imidlertid straks omkring i Vævene ved en Syntese oparbejdes til Urinstof. Denne Proces foregaar særlig x) Disse Analyser er dog ikke fuldstændige; f. Eks. mangler de en Angivelse for Mængden af Ammoniak o. a. Stoffer, som nedenfor vil blive nævnte.