Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

49i man kender, er 12,800 Kalorier for en Cyklerytter paa 71 Kilo- gram. Da Legemet i Almindelighed omsætter des mere, jo større Fødemængder det indtager, uden at dette behøver at medføre en Vægtforøgelse, Fedning el. lign., kommer mange Mennesker let til at indtage langt mere Føde end nødvendigt og gavnligt for Sundheden. Overskuddet gaar da til Spilde som et overflødigt Varmetab, men de Organer, der besørger Omsætningen — hvori antageligt alle Legemets Celler i større eller mindre Grad deltager — kan da blive overanstrængte eller skadeligt paavirkede af giftige Stofskifteprodukter (Purinstoffer, Forraadnelsesprodukter fra Tarmen o. 1.), saa man i Almindelighed burde vogte sig for at spise ret meget mere, end man ved simple Forsøg paa sig selv kunde ud- finde som tilstrækkeligt for at være i Vigueur og befinde sig vel. Det vil af det foregaaende fremgaa, at det dog altsaa ikke er ligegyldigt, fra hvilke Næringsstoffer man skafter sig det nødven- dige Antal Kalorier, idet man ikke alene skal skaffe Dækning for Tabet af disse (i Form af Varme), men man ogsaa maa erstatte det Kvælstof, der udskilles med Urinen. Derfor maa der i Næringen altid være et vist Minimum af Æggehvide- stof, hvis Legemet skal holdes i Kvælstofligevregt, og hvis Kvælstofudskilningen, som omtalt S. 488, ikke skal overstige de normale Grænser, maa der desuden indtages passende Mængder af kvælstoffri Næring, medens det er mindre væsentligt, om denne bestaar i Fedtstoffer eller Kulhydrater eller en Blanding af begge. I de almindeligst anvendte naturlige Næringsmidler, hvad enten disse er af animalsk eller vegetabilsk Oprindelse eller af begge Slags, findes der nu gerne passende Mængder af baade kvælstof- holdige og kvælstoffrie Næringsstoffer. Men det indbyrdes Mængde- forhold af disse kan dog let forskydes i ikke ringe Grad under det frie Valg af Fødemidler. Saaledes vil overvejende Kødspiser, især af magert Kød, sætte Æggehvidestofmængden uforholdsmæs- sigt op, og en vis Slags ensidig Plantenæring som Ris, Kartofler og søde Frugter bringe den meget langt ned. Og det er derfor meget vigtigt at kende dels de minimale Grænser for Fødens Kvælstof- og Kalorieindhold, dels de almindeligt anvendte Næ- ringsmidlers Næringsværdi. Og herpaa er ogsaa for en stor Del det omfattende ernæringsfysiologiske Arbejde, der i de senere Aar er udført baade af Teoretikere og Praktikere, gaaet ud. Vi kan nu ikke her komme ind paa Enkeltheder angaaende