Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

495 til Varme, der som saadan forlader Legemet. Dette gælder natur- ligvis alt det mekaniske Arbejde, der fbregaar i det Indre af Lege- met. Men en stor Del ydre Arbejde binder Energi, der tabes paa anden Maade. Da det ofte er vanskeligt at drage Grænsen mel- lem indre og ydre Arbejde, vil vi her udelukkende se paa, hvor megen Energi der medgaar til bestemte fysiske Arbejder i Almin- delighed. En fysisk Arbejdsydelse maaler man i Kilogrammeter eller den Mængde Energi, der skal til for at løfte en Byrdepaa i Kilogram i Meter, i Hestekræfter o. 1. Varmeækvivalentet for en Kilogrammeters Arbejde er rli25 Kalorie, eller man kan om- vendt ved i Kalorie udføre et Arbejde paa 425 Kilogrammeter, f. Eks. løfte en Vægt paa 425 Kilogram 1 Meter i Vejret. Til at holde Legemet oprejst (uden andet Arbejde), til at gaa og løbe, navnlig opad, til Arbejde med Hænder og Arme, med Tyggered- skaber o. s. v. medgaar der dagligt adskillige Tusinde Kilogram- meter, som vi herefter altsaa ogsaa kan udtrykke ved mindre Tal i Kalorier. Eksempelvis skal anføres, at til at gaa 1 Kilometer (1000 Meter) med en Hastighed af 75 Meter i Minuttet henad en hori- zontal Vej bruger et Menneske paa 80 Kilogram (efter Leo Zuntz) 44 Kalorier eller udfører et Arbejde paa 18700 Kilogrammeter, og hvis Vejen steg med 100 Meter, vilde han bruge 60 Kalorier (25500 K.-M.). Hvis Hastigheden stiger mellem 60 og 100 Meter pr. Minut, vokser Kalorieforbruget med 2,4 Kalorier pr. Meter ved 1000 Meter, og ved større Hastighed endnu mere. Saaledes vil den stigende Hastighed under Cyklekørsel ogsaa medføre et stærkt forøget Kalorieforbrug. Ud over det Forbrug, der finder Sted under Hvile, fandt Leo Zuntz for en Cyklerytter paa 70 Kilogram et Merforbrug af: 183 Kalorier ved en Hastighed af 9 Kilometer pr. Time — — 15 — — 571 — — 22 — Ti det gaar her som før omtalt for Dampmaskiners Vedkom- mende, at Tabet af Energi, der ikke omsættes i mekanisk Arbejde, bliver des større, jo større Bevægelseshastigheden er, Naar lige- ledes en jævn Arbejders daglige Ydelse kan anskues til c. 100000 Kilogrammeter1), skulde der hertil egentlig kun medgaa 235 Ka- l) Meget strængt Arbejde kan naa op til 3—400000 Kilogrammeter om Dagen.