Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

Forfatter: Fr. Weis

År: 1911

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 663

UDK: 5772

Med 183 afbildninger

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 688 Forrige Næste
SOI lighed i ydre Form er noget, der præger den levende Natur i højeste Grad, hvorfor man jo ogsaa som bekendt kalder stadigt skiftende Billeder for »levende«. Det gamle græske Udtryk nåvza fiel o: alt flyder, gælder her mere end noget andet Steds i Naturen, og derfor er det ofte saa vanskeligt at faa nøjagtige Beskrivelser eller Maal, som er almen- gyldige, af de levende Væsener. Strængt taget giver da kun Øje- bliksbilleder fuldt troværdige Gengivelser af dem, og ofte er derfor en Række saadanne nødvendige til at danne et Helhedsbillede af en Art. Disse Formforandringer kan nu være af mere varig og lovbunden Art, eller de kan være forbigaaende, knyttede til Bevægelser, som Organismen er i Stand til at udføre indenfor korte Tidsrum, eller bestemte af vekslende ydre Kaars Paavirkning. Til de første hører dem, der er en Følge af Vækst og Udvikling, der viser sig at være præget af en udtalt Lovmæssighed, saaledes at Udviklingen inden- for samme Art foregaar efter en bestemt Plan, ifølge arvelige An- læg, der fra Forældrene eller »Forælderen« er nedlagte i hvert Individ, og paa kvilke ydre Kaar i Regelen kun i meget begræn- set Grad kan gribe modificerende ind. Og hvor saadanne Indgreb dog er saa betydelige, at de paa afgørende Maade præger Individet under dets Udvikling — alt efter Artens større eller mindre Pla- sticitet — har man hidtil kun faa og mest tvivlsomme Eksempler paa, at de ogsaa er i Stand til at ompræge selve Arten i de følgende Generationer (se herom senere under »Arvelighed og Variation«). I alle Tilfælde foregaar disse sidste Formforandringer overordentlig langsomt i Sammenligning med dem, der kan finde Sted hos selvbevægelige Organismer og navnlig saadanne, der mangler et fast Skelet. Som Eksempler herpaa behøver vi blot at minde om Amøber, Hydroidpolyper, Søanemoner, Søpølser, Orme, Snegle o. s. v., der ved øjeblikkelige Sammentrækninger eller Inddragning af bestemte Organer helt kan skifte Udseende og Form; eller Fuglene, der ved under Flugten at udspile deres Vinger og trække Benene ind under Kroppen ser ganske ander- ledes ud, end naar de sidder sammenkrøbne paa en Gren. Visse Bevægelser, bl. a. mange a£ dem, som fastsiddende Plan- ter udfører, er imidlertid Resultatet af en Vækst, og naar vi der- for nu vil forsøge at give en Oversigt over nogle af de vigtigste typiske Formforandringer indenfor den levende Natur samt en Forklaring paa, hvorledes de kommer i Stand, er det naturligt at begynde med Vækstfænomenerne.