Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SOI
lighed i ydre Form er noget, der præger den levende Natur i
højeste Grad, hvorfor man jo ogsaa som bekendt kalder stadigt
skiftende Billeder for »levende«.
Det gamle græske Udtryk nåvza fiel o: alt flyder, gælder her
mere end noget andet Steds i Naturen, og derfor er det ofte saa
vanskeligt at faa nøjagtige Beskrivelser eller Maal, som er almen-
gyldige, af de levende Væsener. Strængt taget giver da kun Øje-
bliksbilleder fuldt troværdige Gengivelser af dem, og ofte er derfor en
Række saadanne nødvendige til at danne et Helhedsbillede af en Art.
Disse Formforandringer kan nu være af mere varig og lovbunden
Art, eller de kan være forbigaaende, knyttede til Bevægelser, som
Organismen er i Stand til at udføre indenfor korte Tidsrum, eller
bestemte af vekslende ydre Kaars Paavirkning. Til de første hører
dem, der er en Følge af Vækst og Udvikling, der viser sig at være
præget af en udtalt Lovmæssighed, saaledes at Udviklingen inden-
for samme Art foregaar efter en bestemt Plan, ifølge arvelige An-
læg, der fra Forældrene eller »Forælderen« er nedlagte i hvert
Individ, og paa kvilke ydre Kaar i Regelen kun i meget begræn-
set Grad kan gribe modificerende ind. Og hvor saadanne Indgreb
dog er saa betydelige, at de paa afgørende Maade præger Individet
under dets Udvikling — alt efter Artens større eller mindre Pla-
sticitet — har man hidtil kun faa og mest tvivlsomme Eksempler
paa, at de ogsaa er i Stand til at ompræge selve Arten i de
følgende Generationer (se herom senere under »Arvelighed og
Variation«). I alle Tilfælde foregaar disse sidste Formforandringer
overordentlig langsomt i Sammenligning med dem, der kan finde
Sted hos selvbevægelige Organismer og navnlig saadanne, der
mangler et fast Skelet. Som Eksempler herpaa behøver vi blot
at minde om Amøber, Hydroidpolyper, Søanemoner, Søpølser,
Orme, Snegle o. s. v., der ved øjeblikkelige Sammentrækninger
eller Inddragning af bestemte Organer helt kan skifte Udseende
og Form; eller Fuglene, der ved under Flugten at udspile deres
Vinger og trække Benene ind under Kroppen ser ganske ander-
ledes ud, end naar de sidder sammenkrøbne paa en Gren.
Visse Bevægelser, bl. a. mange a£ dem, som fastsiddende Plan-
ter udfører, er imidlertid Resultatet af en Vækst, og naar vi der-
for nu vil forsøge at give en Oversigt over nogle af de vigtigste
typiske Formforandringer indenfor den levende Natur samt en
Forklaring paa, hvorledes de kommer i Stand, er det naturligt at
begynde med Vækstfænomenerne.