Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5oo
snarere noget højere end hos de større Dyr med den forholdsvis
lange Levetid og store Legemsvægt. Det synes derfor, siger
Rubner, som om Bionternes Levetid er nøje knyttet til Forbruget
af en bestemt Energimængde, der er omtrent den samme hos alle
de nævnte Dyr undtagen Mennesket, og at denne derfor giver et
langt mere rationelt og virkelig kvantitativt Udtryk for deres Al-
der end en Tidsbestemmelse.
Interessant vilde det nu have været, om ogsaa et Dyr som
Elefanten med dens lange Levetid, langsomme Udvikling og store
Legemsvægt havde været inddraget i disse Undersøgelser, og
Rubner selv peger ogsaa paa, hvor stor Interesse det vilde have
fra et udviklingshistorisk Synspunkt at faa lignende Undersøgelser
anstillede med de menneskelignende Aber, af hvilke han ikke har
haft Materiale til Disposition. Men alt i alt har han dog naaet at
vise os, at Mennesket fra Naturens Side har faaet en
meget begunstiget Stilling blandt andre af dets nær-
meste Slægtninge, Pattedyrene, og at dets forholds-
vis lange Levetid og usædvanligt store Energiforbrug
sandsynligvis ogsaa har en nøje Tilknytning ril dets
højt udviklede Intelligens og andre Fortrin fremfor
Dyrene.
4. Formskifte. Vækst og Bevægelser.
Ved Beskrivelser af de levende Væseners Udseende maa det
ofte meget nøje angives, hvilket Stadium i deres Levetid Beskri-
velsen gælder, i hvilken øjeblikkelig Tilstand eller under hvilke
ydre Kaar de befinder sig, eller der maa til Karakteriseringen af
en Art gives flere Beskrivelser af, hvorledes den ser ud under
forskellige Forhold. En Sommerfugl er saaledes ganske forskellig,
eftersom den befinder sig i Larve- eller Puppestadiet, eller den er
fuldt udviklet som kønsmodent Insekt; Aalelarverne er i Form
udpræget forskellige fra de smaa Glasaal og de voksne Aal;
mange paa Havbunden fastsiddende Dyr har i deres første Levetid
svømmet frit omkring i Vandets overfladiske Lag og da haft en
helt anden L°gemsform og andre Organer, end de senere faar;
Haletudserne er jo ret forskellige fra de udvoksne Frøer; og de
fleste Kimplanter har anderledes formede Blade end dem, der
senere karakteriserer Arten; mange Organismer optræder med for-
skelligt Udstyr paa forskellige Aarstider eller under forskellige
Himmelstrøg o. s. v. Kort sagt en større eller mindre Forander-