Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

6oo blev indledet en ny Æra i Arvelighedsforskningen, og at det rager frem som en høj Milepæl paa den Vej, ad hvilken Videnskaben » søger at løse nogle af de Problemer, der interesserer den hele Menneskehed i allerhøjeste Grad. Den Opmærksomhed, det straks vakte, skylder det dog i første Række den Redegørelse, de Vries hen gav for de mærkelige nye Former af Slægten Natlys (Oeno- thera), som var opstaaede under hans Øjne af Arten Oenothera Lamarckiana, ved hvad han kaldte Mutation. . Siden Aaret 1886 havde Hugo de Vries under Ekskursioner 1 Omegnen af Amsterdam ligefrem gaaet paa Opdagelse efter nye afvigende Former, og han havde taget over Hundrede af saadanne forskellige Planter i Kultur uden dog at finde nye konstante arve- ige Karakterer hos mere end en enkelt af de undersøgte Arter. Denne var en Natlys, der mærkværdigt nok var opkaldt efter La- marck, Oenothera Lamarckiana, og som hører hjemme i Amerika (Teksas), men havde forvildet sig fra en Have ud paa en forladt Kartoffelmark i Hilversum ved Amsterdam, hvor den siden 1875 trivedes meget frodigt og optraadte i et stort Antal Eksemplarer. Disse viste i fremtrædende Grad alle mulige Slags individuelle Variationer, men i 1887 fandt de Vries desuden nogle faa Eks- emplarer af 2 Former med helt nye Karakterer, der hidtil ikke var kendte, og som han tilligemed nogle i Efteraaret 1886 hjembragte Planter af den typiske Lamarckiana-Natlys (der som toaarig først satte Frø i 1887) senere dyrkede i den botaniske Have i Amster- dam. De Planter, der fremkom af Frøene af de to nye Former, som han kaldte Oenothera brevistylis og O. lævifolia, viste i første og 1 de senere Generationer konstant samme Karakterer som Moder* planteine, naar de bestøvedes med deres eget Støv og holdtes i Renkultur. Men de indplantede Lamarckiana-Eksemplarer, som han behandlede paa samme Maade, viste dertil følgende’ højst mærkværdige Forhold. Af de Frø, som han høstede og saaede i 1887, fremkom der 15000 Planter, hvoraf Størstedelen var nor- male, men 10 afvigende Former, hørende til to igen helt nye Ar- ter, forskellige fra dem, han havde fundet ude paa Marken, og som han nu kaldte henholdsvis O. lata (en meget bredbladet Form) og O. nanella (en dværgagtig Form). Af disse havde den første kun hunlige Blomster og kunde saaledes ikke forplantes vi- dere undtagen ved Krydsning med andre Arter, men den anden, der blev befrugtet med sit eget Støv, gav herefter fuldkommen konstant Afkom. Han fortsatte nu i de følgende Aar med Udsæd