Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

dette forklares saaledes, at man ved at udvælge et større Antal af henholdsvis store og smaa Bønner i det blandede Materiale altid vilde komme til at tage forholdsvis mange Repræsentanter for de rene Linjer, der ligger enten over eller under Gennemsnitstypen, medens der dog imellem de store Bønner altid vil findes en Del Plusvarianter af smaa rene Linjer og omvendt mellem de smaa Bønner en Del Minusvarianter af store rene Linjer, og disse sidste er det da, der vil bevirke Tilbageslaget henimod Gennem- snittet af alle rene Linjer eller af hele Bestanden. Resultaterne fra Bønneforsøgene fik Johannsen nu ogsaa be- kræftede for visse Bygsorters Vedkommende, og senere har andre kunnet paavise Forekomsten af en Række rene Linjer indenfor andre Organismer, saaledes Forædlingsanstalten i Svaløf (Sverige) hos Havre, Hvede, Ærter etc., W. L Tower (1906) hos Kolorado- billen, E. Hanel (1907) hos Hydroidpolyper, H. S. Jennings (1908) hos Infusionsdyret Paramacium, F. Wolff (1909) hos Vidunder- bakterien, Bacillus prodigtosus, C. O. Jensen (1910) hos Coli-Bak- terier og R. Woltereck (1909) hos Smaakrebs (Dafnier) — alle Organismer, der forplanter sig ad kønsløs Vej eller partheno- genetisk (se S. 573). Og disse samme Forskere har tillige vist, at et Udvalg af Varianter indenfor de enkelte rene Linjer aldrig er i Stand til at medføre en Forskydning af Typerne. Som før bemærket (S. 611) vil Afkommet af saadanne Organismer, der formerer sig kønsligt ved Krydsning, næsten altid være Heterozygoter, og det vil derfor blandt disse være meget vanskeligt om ikke helt umuligt, at udskille ab- solut rene Linjer, der naturligvis maa være Homozygoter. Men den længe kendte Konstans i Egenskaber, der hersker indenfor mange Racer og Varieteter, tyder dog paa, at man her har med lignende biologiske Enheder at gøre, hvis Type ikke lader sig for- skyde hverken ved kunstigt eller naturligt Udvalg. Og gennem Johannsens Opdagelse er det da gjort yderligere sandsynligt, at Udvalg af individuelle Variationer ikke har nogen som helst Betydning for Artsdannelsen, og at Dar- win’s Selektionsteori derfor maa opgives som Forkla- ring paa denne. De enkelte systematiske Enheder, der altsaa kan være langt snevrere end dem, man sædvanlig har regnet med (Arter, smaa Arter, Racer, Varieteter o. s. v.), er derimod mærk- værdig faste og lader sig ikke ændre undtagen gennem Mutationer,