Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

6i6 Krydsninger o. 1. Og i det praktiske Forædlingsarbejde kan man derfor lige saa godt opgive Udvalget indenfor virkelig rene Racer, der dog aldrig kan sprænge Rammerne om de enkelte faste En- heder, men i det højeste kan tjene til at faa fat i de allerede eksi- sterende Former, der har de Egenskaber, man søger. Arbejder man da med urene Bestande, bestaaende af flere rene Linjer (eller med Krydsninger), vil der altid indtræde et Tilbageslag til Gen- nemsnitstypen af disse, hvis man ikke omhyggeligt isolerer den enkelte rene Linje (efter Vilmorin’s Princip) eller stadig fortsætter Udvalget. Johannsen’s Opdagelse har saaledes givet os Løsningen paa den Gaade, hvorfor selv det omhyggeligste Udvalg aldrig fører Forædlingen ud over en vis Grænse, og hvorfor Tilbageslaget sker, naar Udvalget hører op, samtidig med, at den har fjernet det Haab, som mange nærede, at løse Artsdannelsesproblemet gennem Udvalg af de individuelle Variationer. Foruden de her omtalte er der endnu en Række andre inter- essante Spørgsmaal, som den moderne Arvelighedsforskning [ar- bejder med og tildels har bragt Klarhed over, som f. Eks. de Mu- tationer, der opstaar ad rent vegetativ Vej (Knop mutation er), Virkningen af saakaldet »falsk Befrugtning« (Pseudogami), og af Dobbeltbefrugtningen hos Planter (se S. 567), der fører til de saakaldte »Xeniedannelser«, Podnings bas tar- der, »Kimærer« o. s. v. Men da disse Spørgsmaal dog er af mindre Betydning for den almindelige Biologi, vil vi forbigaa dem her. Men det vil af det foregaaende ses, hvordan de sidste Aars Forskning har vendt op og ned paa tidligere Opfattelser af Arve- lighedsforholdene, efter at man har begyndt at studere disse gennem Eksperimenter og ved en grundig kritisk Revision af tidligere Teorier og det Materiale, hvorpaa disse hvilede, har set, hvor uholdbare og ubeviste de i Virkeligheden var. Man har da begyndt helt forfra og med helt nye Metoder lagt Grunden til en anderledes paalidelig — omend ogsaa mere nøgtern — Arvelig- hedslære end de mange filosofiske Spekulationer og upaalidelige Iagttagelser, som det forrige Aarhundredes Arvelighedsteorier var bygget op paa. Og for ret at begynde med Begyndelsen, har man nu søgt skarpt at definere saadanne Begreber som Arv og Arvelighed, der tidligere var højst uklare og ofte en Sammenblanding af hinanden ganske uvedkommende Ting.