Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
617
Det laa jo nemlig nær, naar man spurgte om, hvad der kan
være Genstand for Arv i biologisk Forstand, da at be-
nytte de gængse Begreber fra det daglige Liv. Det er som
bekendt meget forskellige Ting, man her kan arve (Gods og Guld,
Fattigdom, social Position, foruden de rent personlige Egenskaber)
og meget af dette kan man jo endog arve fra Mennesker, hvor
der slet ikke er Tale om nogen Afstamning, ja end ikke om noget
Slægtskab i daglig Forstand. Derfor maa man naturligvis nøje ad-
skille den personlige, biologiske Slægtsarv fra det mere materielle
Arvegods, men meget af det, som mange, endog Videnskabsmænd,
vil regne til den første Kategori, kalder den moderne Arveligheds-
lære for »falsk« Arv; f. Eks. hvor der er Tale om smitsomme
Sygdomme, der skyldes Bakterier, saa kan disse vel overføres
fra Forældre til Afkom, men Bakterierne hører ikke med til For-
ældrenes personlige Egenskaber, saa Sygdommens Overførelse i
Virkeligheden ganske er at sammenligne med det Gods og Guld,
der ogsaa kan følge med det, som Børnene »faar« fra deres For-
ældre.
Ja, den moderne Arvelighedslære gaar endog saa vidt, at den
ikke vil anerkende, at de personlige Egenskaber i sig
selv er arvelige. Det, der arves, er noget ganske im-
materielt, Anlæg eller Evner til at reagere paa Yder-
verdenen saaledes, at bestemte Egenskaber træder
frem som Resultatet heraf. Men de samme arvelige Anlæg
kan fremtræde som forskellige Egenskaber under forskellige ydre
Forhold. Der findes f. Eks. en Primula-Art, Primula sinensis, der
har røde Blomster, naar den vokser under almindelige Forhold
ved 15—20°, men faar hvide Blomster, hvis den dyrkes i et fug-
tigt varmt Drivhus ved 30—350. En hos os almindelig vildt
voksende Plante, Vand-Pileurt, Polygonum amphibium, er glat, naar
den vokser i Vand, men haaret, naar den vokser paa Landjorden.
Men Frø fra en hvid Blomst af Primula sinensis, der bringes til
Spiring og Blomstring ved 15—20 °, vil altid giverøde Blomster, og
Afkom af Vand-Pileurten, der i nok saa mange Generationer har
optraadt paa Land i den haarede Form, vil straks være glat, saa
snart det igen bringes til at leve under Vand. Disse Planter arver
altsaa ikke en bestemt Farve eller Haarethed eller Glathed, men
det, de arver, er Evnen til under bestemte ydre Forhold at danne
enten røde eller hvide Blomster, at være enten haarede eller glatte.
Det er da paa disse Anlæg (Arveenheder, Gener og