Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

6i8 hvad man ellers kalder dem), som er knyttede til Kønscellerne, at Arvelighedsforskeren retter sin Opmærksomhed. De er for ham de samme Enheder som de i og for sig hypotetiske Mole- kuler og Atomer er for Kemikeren. Af forholdsvis faa Arve- enheder eller Anlæg kan der tænkes en Mængde forskellige Kom- binationer, der hver for sig kan fremtræde som lige saa mange forskellige Egenskaber, ligesom de utallige organiske Forbindelser, Kemien nu kender, jo er komponerede af nogle ganske faa Grund- stoffer. Har Arvelighedslæren saaledes maattet begynde helt forfra, og det for kun godt en halv Snes Aar siden, var det jo ikke at vente, at den skulde have naaet til saa overvættes mange og store Resultater i den korte Tid. Mange vil maaske ogsaa synes, at den har revet mere ned, end den har bygget op. Men var det første kun falske Forestillinger eller ganske ubeviste Paastande, var dette vel i og for sig ogsaa en fortjenstfuld Gerning, hvortil den saa desuden har at føje de positive nye Opdagelser, som vi i det foregaaende har refereret. Skulde vi da til Slut resumere, hvad vi nu har lært og ved om Arvelighed, med særligt Henblik paa den derigennem vundne Forstaaelse af, hvorledes Udviklingen indenfor den levende Na- tur — som jo ingen længere tvivler om — er gaaet og gaar for sig, saa kunde dette maaske sammenfattes i følgende Hovedsæt- ninger, som et kort Uddrag af, hvad der foran udførligere er re- fereret : 1) At vi endnu intet sikkert véd om de i Indivi- dets Liv erhvervede Egenskabers Arvelighed, som kunde tænkes at være af Beiydning for den fremadskridende Artsdannelse, eller at Lamarckismen hidtil er ube- vist. 2) At DARWIN’s Selektionsteori ganske sikkert er uholdbar, da man ikke kender noget Eksempel paa, at et Udvalg af individuelle Variationer har ført til en virkelig Forskydning af Li vs ty pen. 3) At den GALTON’ske Tilbageslagslov maa forkla- res ud fra det Faktum, at de hidtil antagne mindste systematiske Enheder kan være en Blanding af flere forskellige rene Linjer, der hver for sig viser sig at være konstante. 4) At der utvivlsomt ved stadvise Variationer eller