Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
621
skrifternes og Myternes Forklaring, eller de har forsøgt at fortolke
dem paa en saadan Maade, at de mer eller mindre lod sig forlige
med en videnskabelig Tankegang. Og hos mange, der ellers
fuldtud repræsenterer et moderne naturvidenskabeligt Standpunkt
i deres Syn paa den konkrete Verden, men som dog i Hoved-
sagen bekender sig til den kristne Religion eller et andet lig-
nende mystisk System, er der netop paa dette Punkt om Livets
Oprindelse bleven et Hul i deres Verdensopfattelse, som de har
ladet staa hen eller søgt at fylde med en ikke alt for dogmatisk
Hypotese, en Formodning om, hvordan det kunde tænkes at være
gaaet til.
Vi skal nu i det følgende søge at give en Fremstilling af, hvad
Naturvidenskaben eller rettere Naturforskerne har kunnet oplyse
eller tænke sig om denne Sag, idet vi fortrinsvis skal holde os til
saadanne Mænds Anskuelser, der iøvrigt har et Navn og for-
1 o o
tjener Opmærksomhed indenfor de eksakte Videnskaber.
Det betragtes i vore Dage almindeligvis som sikkert fastslaaet,
at Jorden (og andre Kloder, der nu er kolde) en Gang har været
i en saadan, luftformig eller flydende, glødende Tilstand, at den
ikke kan have været beboet af levende Væsener af den Slags, vi
kender.
De geologiske Aflejringer viser os bl. a., at det først er paa et
ret sent Stadium af Jordens Udvikling, at de levende Væsener kan
være optraadte, og den Rækkefølge, hvori de findes i Jordlag af
forskellig Alder, siger os tillige, at alle Former ikke er opstaaede
paa en Gang, men sukcessivt, og den giver da vigtige Oplysninger
om, i hvilken Retning Udviklingen er gaaet indenfor den
levende Natur.
Efter dette er der heller næppe nogen Tvivl om, at de først
optrædende Organismer alle har haft en i Forhold til mange nu-
levende Former ret simpel og primitiv ydre og indre Bygning.
Men hvilke de første Væsener har været, er dog ikke
fastslaaet, og endnu mindre, hvorledes de er opstaaede.
Dette Spørgsmaal er vel først bleven rigtig brændende, efter
at Udviklingstanken er trængt igennem, men med dette blander
der sig et andet, der til alle Tider har beskæftiget Naturforskerne
og andre, nemlig dette: om der ikke bestandig og endnu
den Dag i Dag foregaar en Slags Skabelse af Liv, en
Overgang fra livløst til levende? Fik man en Løsning