Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

622 herpaa, var det andet Spørgsmaal maaske ogsaa løst, og vi skal derfor fortrinsvis beskæftige os hermed. Dog skal her straks indskydes, at en berømt Naturforsker som Franskmanden Cuvier (1769—1832) og hans Elever søgte (1812) at formidle Bibelens med en mere moderne Naturvidenskabs Forklaring ved at antage, at der til forskellige Tider afjordens Udvikling var fore- gaaet Skabelsesakter, idet Livet ved voldsomme Naturomvæltninger flere Gange var blevet helt udslukt, og de geologiske Aflejringer netop var et Udtryk herfor (den saakaldte Katastrofeteori). At denne Forklaring ikke kunde være rigtig, bevistes dog snart derved, at man i forskellige Jordlag fandt Dyrearter, der havde holdt sig uforandrede fra en Jordperiode til ind i den næste. Men vi vil nu gaa lidt længere tilbage i Tiden og derfra for- følge Opfattelsen og den naturvidenskabelige Behandling af Pro- blemet til op i vore Dage. Læren om Selvavl (generatio æquivoca). For den mere primitive Naturbetragtning var Spørgsmaalet ikke nær saa vanskeligt, som det senere er blevet. Oldtidens berømteste Naturforsker, Aristoteles, besvarede det ganske sim- pelt derhen, at f. Eks. Aal, der pludselig viste sig i et Vandhul, som om Sommeren havde været udtørret, skabtes af Dyndet, lige- som Insekter af en Tyrs Indvolde eller Maddiker af Aadsler, hvori man saa hurtigt kan se dem myldre frem. Og alt, hvad Aristo- teles havde sagt, troede man jo paa som paa et Orakel til helt op i Renaissancetiden, ja længere, hvorfor det da heller ikke vakte Forundring, at den paa sin Tid saa berømte belgiske Kemiker og Læge van Helmont (1577—1644) i fuldt Alvor kunde give føl- gende Recept paa, hvorledes man kunstigt kunde frembringe Mus: man skulde blot henstille en Krukke med Klude og noget Brød paa et Loft eller lignende Sted, saa vilde Musene af sig selv op- staa deri. Et Stød fik denne aristoteliske Tyrketro dog, da den italienske Lærde og Digter Francesco Redi i 1675 viste, at man kunde hindre Maddikers Optræden i Kød ganske simpelt derved, at man overbandt dette med saa fint et Net, at Fluerne ikke kunde komme til at lægge deres Æg i Kødet; og et lidt nærmere Studium af