Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi
Forfatter: Fr. Weis
År: 1911
Forlag: G. E. C. Gads Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 663
UDK: 5772
Med 183 afbildninger
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62C)
med de Mikrober, der havde været tilstede i indtørret Tistand i
Proppen.
Pasteur viste nu ogsaa, at det ikke en Gang var nødvendigt
at lukke hermetisk for at faa organiske Stoffer til at holde sig
sterile. Trak han f. Eks. en Flaskehals S-formigt ud (se Fig. 177),
saa vilde under den efter Kogningen følgende Afkøling alle de Mi-
krober, der kunde tænkes at blive førte ind med den indsugede
Luft, i Virkeligheden blive siddende fast i den fugtige Flaskehals’
Bøjninger, skønt den egentlige Luftpassage slet ikke var hindret.
Saadanne Kolbers letfordærvelige Indhold (Kødvand, Urin,
Frugtsafter o. s. v.) kunde holde sig ubegrænset, men skares
Flaskehalsen af, som vist paa samme Figur, saa dryssede Kimene
fra Luften ned i Væsken og udviklede sig netop særlig frodigt
lige under Aabningen, hvor de først havde fundet Plads.
Og Pasteur viste endelig, at mange Stoffer i Virkeligheden
forekommer kimfri eller ursterile i Naturen, som f. Eks. Blodet i
sunde Dyrs Aarer, de levende Væv i det indre af Dyr og Planter
m. m., og opbevarede han saadanne i steriliserede Beholdere, be-
skyttede mod Infektion udefra, var der aldrig Tale om, at der op-
stod noget levende i dem, eller at de enkelte Celler eller Smaa-
dele blev forvandlede til smaa, selvstændige, levende Væsenet, som
man før havde antaget.
Af alle disse Forsøg uddrog da Pasteur den Slutning, at de
smaa Væsener, der optræder i gærende og raadnende Substanser,
hidrører fra Forureninger gennem Beholdere eller fra Luften, hvor
de i længere Tid kan holde sig i Live i en dvaleformig Tilstand,
indtil der bydes dem gunstige Livsbetingelser. Under saadanne for-
merer de sig meget hurtigt, optræder 1 talløse Skarer og er nu
Aarsagen til de Omdannelser, de paagældende Substanser under-
gaar. Men man har det altid i sin Magt at holde dem ude, fordi
de aldrig opstaar af sig selv ved en Skabelsesakt, men
kun ved en Fødselsakt, ved Forældre. Og denne Sæt-
ning kan da udvides til alment at gælde saaledes: alle de le-
vende Væsener, vi kender, opstaar kun igennem For-
ældre (omne vivum e vivo, o: alt levende af levende, som for øv-
rigt allerede Will. Harvey [1578—1657] havde formuleret den,
se S. 11).