Senere Hypoteser.
Pasteurs Arbejde over generatio æquivoca blev intet mindre end
Grundlaget for hele den moderne bakteriologiske Teknik, for Ste-
rilisation, Desinfektion, Antiseptik, Konservering o. s. v., og hvil-
ken Betydning disse igen har haft for Studiet af Mikroberne (ved
Tilvejebringelse af Renkulturer), for Saarbehandling, Kirurgien,
den almindelige Patologi, almindelig Hygiejne, talrige Industri-
virksomhederjordbrug o. s.v.,
kort sagt for alle civiliserede
Menneskers daglige Liv, kan
vi her kun pege hen paa, det
vilde være ganske umuligt at
made og vurdere ret.
Og alligevel havde Pasteur
ikke givet noget Svar paa
Spørgsmaalet om de levende
Væseners første Oprindelse.
Han havde kun anvist de al-
mindelig kendte Mikrober
samme Plads i Tilværelsen
som Aalene, Musene og Mad-
dikerne, men i Virkeligheden
var Problemet dermed kun
skudt længere bort. Man
kunde efter Pasteur med
Rette sige, at en Skabelse ikke
var paavist, men var den
derfor umulig, utænkelig?
Ernst Häckel, den berømte, endnu levende tyske Zoolog og
begejstrede Darwinist, besvarede dette med, at det tværtimod var
nødvendigt at antage en Skabelse. Men hvor og naar var
denne foregaaet, og foregaar den ikke bestandig for vore Øjne?
Häckel opstillede (1866) sin Forklaring, og flere andre har
givet deres, men hvad der hidtil er kommet frem til Løsning af
Spørgsmaalet, er altsammen dog kun Spekulationer, der kan have
større eller mindre Sandsynlighed for sig, men som alle hidtil
mangler det positive Bevis.
Og dog kan det maaske have sin Interesse at høre, hvad nogle