63i
af Naturvidenskabens fornemste Aander har tænkt sig som For-
klaring paa denne Gaade.
Häckels Hypotese gaar ud paa, at den første Oprindelse til
levende Væsener maa søges i fuldkomment homogene, struktur-
og formløse Æggehvideklum-
per, der endnu ikke kan betrag-
tes som Celler, men som op-
staar ved en Vekselvirkning af
opløste Stoffer. Under Jordens
Udviklingshistorie vil de være
dannede paa det Tidspunkt, da
Vanddampene fortættede sig
og dannede det første Hav,
Urhavet, og senere skulde de Protogenes primordiales Häckel,
saa have udviklet sig til virke-
lige Celler og bestandig højere og højere staaende Organismer.
Han betegner dette først dannede levende Stof ved Navnet Mo
nérer og mener i 1864 at have opdaget et saadant Væsen, Pro-
logenes primordialis, som han beskriver og af bilder (se Fig. 179).
Fig. 180. Buthybius Häckelii Huxley, »Urslim«.
En Støtte for denne Hypotese mente man yderligere at have
fundet i Opdagelsen af nogle slimagtige Dannelser, som en Eks-
pedition i det nordlige Atlanterhav i 1857 havde fisket op med
Dyndet fra Havbunden fra Dybder paa over 4000 Meter, og som
den bekendte engelske Fysiolog Th. Huxley (1868) beskrev som
et selvstændigt Væsen, Bathybius Häckelii (se Fig. 180). Andre,
der forgæves havde søgt efter denne »Urslim«, har dog ment,
at den ikke var andet end en Udfældning af svovlsur Kalk, frem-
kaldt af Alkohols Indvirkning paa Havvandet, hvorved der faktisk