Livet Og Dets Love
En Fremstilling Af Den Almindelige Biologi

632 kan opstaa saadanne protoplasmalignende Dannelser, medens der senere igen menes at være funden frie Plasmamasser, i hvis Indre der skulde kunne iagttages ejendommelige Bevægelsesformer, der tydede paa Liv. Men Spørgsmaalet om disse Urorganismers Eksistens er dog endnu ikke endelig afgjort, og man har i de senere Aar ikke til- lagt dem nogen Betydning, saa de synes helt at være udgaaede af Diskussionen. Den berømte schweiziske Botaniker Carl Nägeli har (1884) udtalt sig for Eksistensen af lignende overordentlig simpelt byggede første levende Væsener, som han kaldte »Pro bier«, uden dog at have haft eksakte Undersøgelser af dem at støtte sig til. Men andre har dernæst beskæftiget sig med Spørgsmaalet om, hvorledes det første levende kunde tænkes at være opstaaet, og har fremsat deres Tanker i mere eller mindre plausible Hypoteser. Den berømte Dyrefysiolog Pfluger har i 1875 opstillet en Hypotese, der gaar ud paa følgende: Ved kemisk Analyse af Æggehvidestoffer, der jo udgør en saa væsentlig Del af Protoplas- maet,. eller af Spaltningsprodukter af disse som Urinstof, Urinsyre, Kreatin m. m., støder man altid paa en Forbindelse af de to Grundstoffer Kulstof og Kvælstof, som kaldes Cyan (CN), og dette synes da at være Hovedradikalet i det levende Stof, en Kærne, udenom hvilken andre Atomgrupper lejrer sig. Cyangruppen kan imidlertid dannes kunstigt ved direkte For- ening af Kulstof og Kvælstof, og dette sker blandt andet, naar disse Stoffer udsættes for tilstrækkelig høj Temperatur, i Glødhede. Denne Proces kan altsaa godt tænkes at have fundet Sted, allerede mens Jorden endnu var en glødende Masse. Nu ved man, at andre Bestanddele, Radikaler, i Æggehvide- stofmolekulet, som Kulbrinter og Alkoholradikaler, ogsaa kan dannes syntetisk i Glødhede. Det synes derfor, siger Pfluger, som om det er Ilden, der har været Kilden til det første Liv paa Jorden. Ha.n tænker sig den videre Udvikling saaledes: Cyangrupperne har polymeriseret o: mangedoblet sig, de har forenet sig med Kulbrinter, Alkoholradikaler, Ilt, Vand og forskellige Salte til Æggehvidestofmolekulet, og dette har nu netop haft de Egenskaber, som er karakteristiske for det levende: at optage nye Bestanddele i sig, assimilere dem med sig selv, derved forøge sin Masse (vokse) og senere forplante sig (se ogsaa S. 404). Men da altsaa den første Be-