Hvorledes Mathematiken I Tiden Fra Platon Til Euklid Blev Rationel Videnskab
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1917
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 181
UDK: 510
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
41
De mathematiske Iværksættere af den platoniske Reform.
239
mærkedes, at den gaar tilbage til Aristoteles’ Tid. Det kan altsaa ogsaa være brugt
af Menaichmos. Formerne for den fuldstændige saakaldle problematiske Analyse
gaar saaledes tilbage til Platon’s nærmeste Elever, og det er ikke urimeligt at an-
tage, at Menaichmos, der, som vi saa, fremhævede Betydningen af „Problemer“, kan
have bidraget væsentlig til at udvikle disse Former. Hans opbevarede Fremstilling
vil da senere have staaet som en Norm for Brugen af dem, ligesom Deinostratos’
for Fremstillingen af de ligeledes til den analytiske Methode knyttede Beviser for
Grænseovergange (S. 37 (235)).
Om Menaichmos’ Bidrag til Udvikling af den analytiske Methode vidner ogsaa
den Fastsættelse af Betingelserne for Paalideligheden af Omvending af Sætninger,
som efter Proklos (S. 254,4) skyldes Menaichmos og Amphinomos.
Disse forskellige Meddelelser om Fremskridt, der skyldes Menaichmos, ved-
rører vel forskellige Spørgsmaal, men der er en saadan Sammenhæng imellem dem,
at de godt har kunnet rummes i et enkelt Skrift, som da har givet en skarpsindig
og opfindsom Mathematikers Svar paa de Tilskyndelser fra Platon’s Side, som
særlig kommer til Orde i „Staten“. Han gaar saa grundig tilværks, at han ikke
naar selv at udarbejde „Elementer“; men lian giver sikker Anvisning paa de mathe-
matiske Principer og Betragtninger, som maa lægges til Grund for Arbejdet paa
saadanne, og paa de Sætninger, hvormed der maa begyndes. Og han viser tillige,
hvorledes de samme Principer kan lægges til Grund for et videregaaende Arbejde
(Keglesnit), og udvikler de paalidelige og frugtbare Arbejdsformer og nøje bestemte
Fremstillingsformer, hvoraf Grækerne skulde gøre saa udstrakt Brug. Et Skrift af
ham med dette Indhold findes dog ikke omtalt, med mindre man tør tillægge ham
en af flere Forfattere omtalt Kommentar Lil Platon’s Stat, hvis Forfatter er en
Menaichmos fra Alopekonnesos; men denne antages i Almindelighed at være for-
skellig fra Mathematikeren’)• Dog har H. Martin i sin Udgave af Theon fra
Smyrna ment, at et Citat af Mathematikeren Menaichmos, som findes der, maa
referere sig til Platon’s Omtale i X. Bog af koncentriske Planetsfærer og da
skrive sig fra den omtalte Kommentar til Staten. Denne skulde saaledes skyldes
Mathematikeren. Det forekommer mig, at denne Formodning, der saaledes skriver
sig fra et helt andet Citat, i høj Grad bestyrkes ved, at Menaichmos’ her refererede
Ydelser saa nøje svarer til Platon’s Omtale af Mathematiken i VI. og VII. Bog af
„Staten“. Kommentaren har dog saa ikke været en Forklaring af det filosofiske
Indhold af dette Værk, men kun belyst de deri indeholdte mathematiske Bemærk-
ninger og vist, hvorledes dets Udtalelser om Mathematiken mathematisk lader sig
gennemføre.
Medens Menaichmos forbereder en ny og grundigere Omdannelse af Geome-
triens „Elementer“, forsøger en anden af Platon’s Disciple, Theudios, straks at ud-
arbejde saadanne, i hvilke han vistnok maa have stræbt at iværksætte en Del af
’) Saaledes Max C. P. Schmidt i „Die Fragmente des Mathematikers Menächmus“. Philologus
(1884) Bd. 32. P. Tannery antager dem derimod for identiske.
D. K. D. Vidensk. Selsk. Skr., naturvidensk. og mathem. Afd., 8. Række. I. 5.
32