Hvorledes Mathematiken I Tiden Fra Platon Til Euklid Blev Rationel Videnskab

248 VI. Kapitel. 50 ud fra, at disses Iagttagere var udrustede med Evner af samme Art til at danne oprindelige intuitive Billeder, som findes hos nulevende Mennesker. Vi kan prøve de intuitive Billeder, som vi selv er i Stand til at danne os, men maa da saavidt muligt se bort fra den geometriske Skoling, som vi selv be- sidder. Den Fare, som kommer derfra, kan tildels afhjælpes ved Forsøg med Per- soner, som er geometrisk uskolede. Selv disse vil ganske vist ikke kunne frigøre sig fra Indtryk, der er komne til dem fra Bygninger og deslige, hvorpaa geometri- ske Kundskaber har udøvet en Indflydelse, der ved Brug af visse Figurer træder synlig frem; men de intuitive Billeder, der danner sig, vil i hvert Fald i meget stemme med med den oprindelige Intuition, hvis Indflydelse har gjort sig gældende ved Dannelsen af den allerførste Geometri. Dette gælder saaledes om de „Synsoplevelser“, hvorover Dr. Rubin har gjort en Række af systematiske Iagttagelser i sin Doktorafhandling')• De intuitive Bille- der, hvorom jeg har talt, og som jeg har Brug for at kende, er bygget paa „Sanse- oplevelser“, og en Sanseoplevelse er selv — som det fremgaar af de af Rubin be- skrevne Synsoplevelser — det samme som det intuitive Billede, som man faar ved en bestemt begrænset Brug af Sanserne, bl. a. begrænset til et enkelt Tidsrum af en vis kort Størrelse; den opleves dog kun af den, der ved tidligere Brug af San- serne er opøvet i Sansning. En Synsoplevelse kan være indskrænket til Syn med ét Øje, holdt paa et bestemt Sled i Rummet. Den, der ser saaledes, vil dog i Erin- dring om tidligere Sansninger af forskellig Art kunne have en bestemt Forestil- ling om Afstandens Virkning o. s. v. Billedet vil imidlertid, hvis del opfanges af en Plan, blive perspektivisk. At gamle Iagttagere slet ikke har lagt Vægt paa en saa- dan Begrænsning af Sansningen, fremgaar af, at det først var i Rennæssancetiden, at Perspektiv blev en Lov for Malerne. Rubin beskæftiger sig ogsaa væsentlig med Syn med begge Øjnene, hvad der sætter Beskueren i Stand til at opfatte de enkelte Punkters Afstande og derved faa en klarere Forestilling om de enkelte Punkters indbyrdes Beliggenhed, altsaa om Figurernes virkelige Former. Delte opnaas dog ikke ved noget Ræsonnement, men ved en ubevidst Evne, der maa være udviklet ved tidligere Kombination af forskellige Sansninger. Rubin gør forøvrigt ogsaa ofte andre Indskrænkninger i de Synsoplevelser, som han underkaster sine Forsøgspersoner; idet han f. Ex. lader dem se paa et Kvadrat fra el Punkt enten over en Vinkelspids eller over Midlen af en Side. Saadanne Indskrænkninger maa naturligvis interessere ham, der kun ved en Deling kan naa den tilsigtede psykologiske Analyse; de kan ogsaa interessere os, naar de ældgamle Iagttagere har været underkastede lignende Indskrænkninger; men i Reglen vil disse have haft Lejlighed til, ja, interesseret sig for en niere alsidig Beskuen. Meget af det, som Rubin’s Forsøgspersoner har syns- oplevet under mere indskrænkede Forhold, lader sig dog ogsaa anvende paa de fuldstændigere intuitive Billeder, hvortil de har ydet Bidrag. I den efterfølgende Beretning om nogle af Rubin’s Undersøgelser over Synsop- ) E. Rubin: Synsoplevede Figurer. Studier i psykologisk Analyse. 1915.