Hvorledes Mathematiken I Tiden Fra Platon Til Euklid Blev Rationel Videnskab

51 Intuitive Billeder, Synsoplevelser. 249 levelse af plane Figurer i samme Plan vil jeg kalde Flade figur, hvad lian kalder Figur, idet jeg har en mere omfattende Brug for Ordet Figur, og foruden om Flade- figurer, der optager en Del af Planen, ogsaa taler om Linie figur er (der kan gen- gives ved Stregfigurer). Naar to Fladefigurer, af hvilke den ene kan være sort, den anden hvid, støder sammen langs en fælles Grænselinie, f. Ex. naar den ene om- slutter den anden, gælder, som Rubin’s Forsøg viser, en Synsoplevelse kun den ene Fladefigur ad Gangen, overfor hvilken den anden da optræder som „Grund“. Er den ene omsluttet af den anden, vil den første vel sædvanlig straks opfattes som Fladefigur, den anden som Grund. En Fladefigurs Form, f. Ex. et Lands paa et Landkort, kan man niere eller mindre nøje beskrive ved Angivelse af dens udad- gaaende Tunger og indadgaaende Bugter. Den Viden, man ved denne Synsoplevelse faar og ved Beskrivelsen meddeler om Fladefigurens Form, rummer logisk lait en tilsvarende Viden om Grundens Form langs hele den Grænselinie, som de har tæl- les; Tunger paa F'ladefiguren svarer til Bugter paa Grunden og omvendt. Denne nye Viden vindes dog først ved Slutninger, og rummes ikke i den iørste Syns- oplevelse. Ved en Tilfældighed eller ved en Anstrengelse, der kan foranlediges ved den nævnte Slutning, kan man derimod opnaa i en ny Synsoplevelse at se det, der først var Grund, som Fladefigur, og omvendt. Ved et Arbejde, som bestaar i med Blikket at gennemløbe .Skillelinien eller en Fladefigurs hele Omrids, kan man synsopleve denne, hvorved Fladefigurens Tunger og Bugter bliver til Bøjninger til højre og venstre. Dette Arbejde er væsent- lig et sjæleligt Arbejde og behøver i det mindste ikke at være forbundet med nogen Bevidsthed om en tilsvarende Bevægelse af Øjet; en saadan kan iøvrigt ogsaa \æie nødvendig for at synsopleve selve Fladefiguren. Den ved Synsoplevelse vundne Viden om Omridsets Form medfører ogsaa en Viden om den deraf indesluttede Fladefigurs. Ja, delte kan ikke alene ske ved en Slutning, men Fladefiguren tilegnes saa umiddelbart ved Fremstillingen af dens Omrids, at man gennem en Stregfigur, der i sig kun fremstiller Omridset, umid- delbart kan synsopleve Fladefiguren uden at bruge en virkelig Synsoplevelse al Omridset til Gennemgangsled. Dette har, som man ser al de ældste Afbildningei, allerede i ældgammel Tid været benyttet til Afbildning ved Stregfigurer. Rubin meddeler S. 164 ff. nogle meget velvalgte Forsøg, som skal oplyse, om den, der ved et Omrids afbilder en Figur, der er forelagt, ikke ved sit O mi ids, men som farvet Fladefigur paa en Grund al anden Farve, opnaar delte ved at syns opleve Fladeflguren selv eller dens Omrids. Forsøgene udgjorde 4 forskellige Ræk- ker, hvis Forskelle beroede paa, at dels de afbildede Figurer enten vedble\ at være synlige under Tegningen eller skulde erindres efter at have været forelagte en vis Tid, dels de eflertegnede Billeder under Tegningen enten var synlige eller usynlige for Tegneren. Forsøgspersonerne var geometrisk skolede, maaske loidi de da bedre kunde gøre Rede for deres Oplevelser. Ellers kunde jeg ønske, at de havde været saa uskolede som muligt. Ulemperne ved deres Skoling faldei imi lertid bort derved, at deres forskellige Udtalelser røber, i hvilken Giad de hax e 33*