Hvorledes Mathematiken I Tiden Fra Platon Til Euklid Blev Rationel Videnskab
Forfatter: H.G. Zeuthen
År: 1917
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 181
UDK: 510
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
85
Figurflytning hos Euklid.
283
komst og den Skikkelse, det har, maaske pege tilbage paa en tidligere niere direkte
Anvendelse.
I den Henseende skal vi bemærke, al Definition 4. paa en ret Linie giver An-
visning paa at anvende en Lineal til materielt al tilvejebringe de i Postulaterne 1.
og 2. krævede rette Linier gennem to Punkter eller som Forlængelse af en given.
Sætning 2. har paa den anden Side vist, al man endnu har betragtet Passeren som
et saadant mekanisk Instrument, paa hvis Anvendelse til al bestemme ligeslore
Liniestykker man ikke turde bygge en rationel Geometri. Anbringelsen af Postu-
lat 4. iblandt Postulaterne peger hen paa, at man har tænkt sig dette anvendt til
Konstruktioner. Det udtales netop, at enhver ret Vinkel kan tilvejebringes som Kopi
al en en Gang for alle tilvejebragt Norm, del er ved en Gnomon (S. 65 (263)). Har
denne ved Siden af Linealen været det Redskab, som jævnlig anvendtes af Pythogo-
reerne ved deres theoretiske Undersøgelser, saa kan man endog foreløbig have givet
den et Fortrin for den frie Brug af det da mere moderne tekniske Instrument,
Tegnepasseren.
Har nu dette været Tilfældet, saa har Brugen af Gnomon kunnet hjælpe ud
over de Vanskeligheder, som Indledningen til Geometrien foraarsagede. Del har da
ikke været umuligt, at man, som det S. 38 (236) anførte Uddrag af Proklos kunde
tyde paa, har forsøgt at stille Tilvejebringelsen af et Kvadrat ved en Konstruktion
i Spidsen for Lærebygningen ved Siden af Konstruktionen af en ligesidet Trekant.
Ganske vist kunde man da ikke straks bevise, at i den i et saadant Problem kon-
struerede Figur alle Vinkler var rette, alle Sider ligeslore; del maatte i Overens-
stemmelse med den siden Menaichmös forlangte Rækkefølge forbeholdes senere
Theoremer. Til hurtigere al naa delle vilde det bidrage, at Sætning 4., naar Bru-
gen af Gnomon hævdedes i et Postulat, ikke mere vikle volde Vanskelighed, naar
de to Trekanters ligeslore Vinkel var ret, og let føre til den Konstruktion af en
flyttet Vinkel, som foreløbig savnes i Euklid’s Bevis for den almindelige Sætning
4. Hvorledes man i det enkelte bar sig ad, maatte bero paa, hvorledes den i Po-
stulat 4. antagne Flytning af en ret Vinkel blev anvendt til Konstruktionen af et
Kvadrat, hvad der kunde ske paa flere Maader.
Har nu virkelig Menaichmös gjort en saadan Brug af Postulat 4., saa skylder
man Euklid, der ganske undlader at bruge Postulat 4. i sine Konstruktioner, et
stort systematisk Fremskridt, nemlig Reduktion af alle de i hans rationelle System
forekommende Konstruktioner til saadanne, der alene bygges paa de øvrige Postu-
later og praktisk vilde udføres ved Lineal og Passer. Dette Fremskridt vilde
opveje den Afvigelse fra den gode Ordning af Problemer og Theoremer, som
Citatet al Karpos har vist os, at man paatalte i Oldtiden. Euklid liar dog
været forsigtig nok til at lade Postulat 4. blive staaende. Hertil har der, som
vi har set, været god Grund, hvis han ikke uden videre har villet have den
ved Passeren teknisk erholdte Ligestorhed af Radierne i en dermed tegnet
Cirkel godkendt som gyldigt theoretisk Grundlag for sine Undersøgelser. Lige-
saa godt som al admittere den til Brug af Gnomon knyttede theoretiske For-