Dansk Roesukkerindustri

racwwaBsacmaESK MM WH TIDSSKRIFT FOR Sukkerfabriker«s Vedkommende — er en Overskudsproduktion, som man paa den- ne Maade søger at frigøre sig for, men at endogsaa en særlig Fabrik — nemlig »Sukkerfabriken Vestsjælland« — af ret betydelig Størrelse er bygget alene med Eksport for Øje. Indtil for faa Aar siden vilde en saadan Eksport paa Grund af Toldforhold have været en Umulighed; de Forandringer i de vigtigste europæiske Staters Sukkerpolitik, som har muliggjort den, er af en saa betydningsfuld Natur, at de ikke kan forbigaas her. Men de bunder saa dybt i den Maade, de euro- pæiske Staters Sukkerbeskatning har ud- viklet sig paa, at det er nødvendigt at gaa tilbage til Roesukkerindustriens første Tid for at forstaa Udviklingens sidste, ejendommelige Faser. Paa det Tidspunkt, da Roesukkerindu- strien begyndte at arbejde sig frem til en større Betydning, var rundt omkring i de paagældende europæiske Stater Kolonial- sukkeret belagt med en i Reglen ret stor Told. Man var naturligvis i Staternes Fi- nansdepartementer ikke længe om at faa Øjnene op for, at en indenlandsk Sukker- produktion, saa ønskelig den end ellers kunde være, ved at bringe en saa vigtig Finanstold til at sygne hen, vilde und- drage Staten en alt for stor Indtægtskilde, og man saa sig derfor meget snart nød- saget til at paalægge Roesukkerindustrien en passende Afgift til Staten. I Stedet for nu at paalægge denne som en Fabrikat- eller Produktskat, d. v. s. at lade det i Fabriken fremstillede Sukker bære en Af- gift, som svarede til den Told, et Sukker af samme Renhedsgrad maatte erlægge, naar det indførtes fra Udlandet, valgte man at anvende en Række andre, mere indirekte Beskatningssystemer, som for moderne Øjne synes at være ret kunstige, men som bedre svarede til Tidens hele toldtekniske Standpunkt. I Tyskland, hvor en saadan Afgift blev indført i 1840 i de Stater, det tyske Toldforbund da om- fattede, valgte man en ren Materialbe- INDUSTRI 1913 skafning, idet der afkrævedes en vis Af- gift af hver Centner Roer, der forarbej- dedes i Fabriken; denne Afgift gaves en saadan Størrelse, at den af det nævnte Roekvantum paa dette Tidspunkt sæd- vanligt udvundne Sukkermængde kom til at bære en til Tolden svarende Belastning, dog i Begyndelsen, da det var nødvendigt at fremelske Industrien, forsætligt en me- get mindre, saa al følgelig Roesukkerfa- brikationen herigennem blev en bevidst beskyttet Industri. Afgiften var altsaa ganske uafhængig af saavel den Sukker- inængde, som fandtes i Roerne, som af den, det lykkedes Fabrikerne at udvinde af dem, en Beskatningsmaade, som natur- ligvis maatte virke i mægtig Grad anspo- rende paa Dyrkerne til at søge at frem- elske saa sukkerholdige Roer som muligt, og paa Fabrikanterne til at stræbe efter at faa Fabrikationstekniken udviklet til den størst mulige Fuldkommenhed. Det virkelige Rendement steg derfor hurtigt til at være langt større end den ved Af- giftens Fastsættelse antagne — det saa- kaldte »legale Rendement« — og selv om Staten, for at bringe nogen Overensstem- melse tilveje derimellem og for ikke at lade denne skjulte Toldbeskyttelse svul- me alt for meget op, fra Tid til anden satte Afgiften noget til Vejrs, maatte den dog af Hensyn til de forholdsvis smaa og mindre rationelt arbejdende Fabriker fare frem med Varsomhed, saa at for Hovedparten af Fabrikerne det virkelige Rendement altid holdt sig betydeligt over det legale. Hele denne Beskatningsmaade, som bestod i Tyskland fra 1840 til 1891, da den afløstes af en Fabrikatskat, havde saaledes en for Industrien i høj Grad fremmende Karakter; den er et næsten klassisk Eksempel paa, hvorledes Staten ved Valget af en bestemt Beskatnings- maade kan ægge en Industri til at stræbe efter den størst mulige tekniske Fuldkom- menhed, uden dog at lede den ind paa saadanne tekniske Absurditeter, som f. .Eks. den i Rusland og i Østrig-Ungarn — 128 —