Dansk Roesukkerindustri

TIDSSKRIFT FOR INDUSTRI 1913 kæmpedes om, hvem der skulde forsyne det engelske Marked med Sukker, efter at Rørsukkeret omtrent fuldstændigt var blevet fordrevet derfra. De skjulte Eks- portpræmier, som foruden Tyskland og- saa de andre sukkereksporterende Lande af lignende Aarsager var bievne ført ind paa at give, og som let lod sig forøge, uden at falde alt for meget i Øjnene, blev et af de vigtigste Midler, hvormed de for- skellige Lande søgte at stille deres respek- tive Sukkerindustrier saa gunstigt som muligt i denne Kamp, og takket være dette stadige Kapløb sank naturligvis Ver- denspriserne paa Slikker ustandseligt; de lave Raasukkerpriser fra Aarhundredets første Aar paa helt ned til 6 Pf. pr. Pd. menes sikkert at have været 4—5 Pf. un- der Produktionsomkostningerne. For Eng- land var hele dette Forhold saare beha- geligt, det fik den uhyre Sukkermængde, det konsumerer, til Priser, som ellers vil- de have været ganske umulige at naa ned til, den engelske Syltetøjs-, Biskuit- og Chokoladeindustri log i disse Aar et enormt Opsving; til Gengæld ødelagdes naturlig- vis enhver Chance for en indenlandsk, engelsk Roesukkerindustri. Men for Kon- tinentalmagterne blev det en dyrere og dyrere Fornøjelse saaledes at levere Eng- land billigt Sukker; i Østrig gik i enkelte Aar næsten hele Sukkerskatten med til Eksportpræmien, i Tyskland var i 1888 Told + Afgift 120 Mill. Mark, men heraf betaltes de 106 Mill. Mk. tilbage i Udfør- selsgodtgørelse. Og selv efter at efterhaan- den Materialskatten var blevet afløst af en Fabrikatbeskatning, og derved de skjulte Eksportpræmier umuliggjorte, traadte aabne Eksportpræmier blot i de- res Sted, idet den enkelte Stat, for ikke at se sin Roesukkerindustri lagt øde, var nødt til at fortsætte med at støtte den paa den vante Vis. Selv her i Danmark, hvor, som i forrige Afsnit omtalt, i Firsernes Midte Sukkerindustrien var saa langt nede som aldrig før, saa man sig nød- saget til i Tidsrummet fra 1ste April 1887 til 31te Marts 1888 at bevilge den en midlertidig Eksportpræmie paa 3/4 Øre pr. Pd. Men medens Sukkeret saaledes med Statsunderstøttelse næsten skænkedes bort til Udlandet, var i de store sukkerproducerende Lande Ind- landsprisen abnormt høj, dels paa Grund af Afgifterne, dels som en Følge af Kartel- dannelse; Forbruget i Indlandet kunde som en Følge af denne høje Pris ikke Jkomme til at udvikle sig som ønskeligt, hvad der jo ellers vilde have kunnet be- virke, at et forøget Indlandskonsum hav- de gjort den under saa ugunstige Forhold foregaaende Eksport overflødig. De store Tab, som denne saa fordær- velige Udvikling forvoldte de i særlig Grad interesserede Lande, havde naturligvis ofte faaet det Ønske til at opstaa ved en Række Aftaler Landene imellem at søge at komme bort fra hele dette System. Allerede i 1887 og i 1898 havde man ved Konferencer, henholdsvis i London og i Bryssel, søgt at komme til en Overens- komst, hvorved Sukkerhandelen kunde befries fra Eksportpræmiernes Aag, men det lykkedes ikke at bringe Enighed til- veje mellem de hinanden saa modstriden- de Interesser. Bedre gik det, efter at den belgiske Regering i 1901 havde indbudt til en ny Konference i Bryssel, idet det lykkedes her at faa de deltagende Mag- ter til at afslutte den saakaldte Brysseler- konvention, der underskreves den 5. Marts 1902, og i Løbet af 1903 ratificere- des af Frankrig, Tyskland, Østrig-Un- garn, Italien, Holland, Belgien, England og Sverige-Norge. Bryssélerkonventionens Hovedindhold var, at de deltagende Stater forpligtede ■sig til at afskaffe alle direkte eller indi- rekte Præmier, som Sukkerroedyrkningen eller Sukkerudførslen havde nydt godt af, og til ikke at indføre saadanne Præmier >saa længe Konventionen maatte komme til at gælde. Endvidere maatte de ikke paalægge en større »Overtold« — d. v. s. Forskellen mellem Tolden paa uden- 130 —