Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

12 Grpfter; man har saaledes en Uudtømmelig Rigdom af et ret brugbart og meget billigt Vejmateriale, idet man overalt kan aabne GrUsgrave og sortere Stenene i ftørre Sten, Kies (harpet Grus) paa 2 å 5 cm. (3/< å 2"), Riesel (Npdddesten) indtil 1 cm., og saakaldet „Sand" (egentligt er det meget groft Sandgrils), hvorved staffes hvad vi kalde Grusgrav- sten eller harpede Sten til en Pris af 3 Mk. pr. cbm. (c. 17 Kr. pr. Kbfvn.) leverede paa Vejen. — Denne Rigdom paa billigt og brUgbart Materiale har præget Vejenes An- læg og navnlig deres Vedligeholdelse. Vejene anlægges nu i Reglen med 4,i m. bred Kprebane og to O,s m. brede Banketter, altsaa med 6,5 m. Planumsbredde; Grofternes Dybde og Bllndbredde er fim ringe, nemlig 0.3 m. Der findes dog ogsaa kun 5 m. brede Veje, som fra gammel Tid ere Statsveje, fordi de føre til Slotte eller fyrstelige Ejendomme; i Modsætning hertil kande man se indtil 10 m. brede gamle Chausseer, der da havde betydelig bredere Rabatter end ovenfor angivet. Vedligeholdelsen maa ncermest betragtes som et rant Sporfyldningssystem. Naar Spor eller Hillheder fremkomme, ifyldes Kies, og dette Arbejde foretages i Reglen om Efteraaret, hvorefter Vedligeholdelsen iovrigt kun bestaar i nt holde Kørebanen fri for Slam, der — ganste naturligt paa Grund af Materialets Blodhed — forekommer i meget rigelige Mængder. Kun paa meget frekventerede Veje Udbedres tillige i Foraarstiden, hvilket ogsaa kan bære Tilfældet i Bjergegnene, hvor den tidligt faldende Sne kan hindre Efteraars-Arbejdet, og hvor man ikke vil pdelcegge Slcedefpret ved for store Esteraars- Udbedringer. Dog erkendes ogsaa her denne Metode at vcere Uøkonomisk, da alt for meget Materiale gaaer til Spilde, og det udtaltes, at Nybelcegningssystemet utvivlsomt var det rette. Ogsaa havde det vist sig, at Udgifterne ved de stærkt befærdede Vejes Ren- holdelse vare fern betydelige, og deres Tilstand trods rigelig Materialcmvendclse saa tarvelig, at man i Lobet af de sidste 3 Aar havde begyndt at anvende Skcerber af haardere Stenarter, navnlig Basalt, paa de mest frekventerede Veje, til Trods for at Basaltskcerverne, der findes 150 km. (c. 20 Mil) fra München, koste 15 Mk. pr. cbm. (c. 88 Kr. pr. Kbfvn.), og man erklærede at Vedligeholdelsen med Basnltsicerver var bil- ligere end med Kies. Basalten er fortrinlig egnet til Vejmateriale, da det er en meget haard og ensartet Stenart Uden Tendens til Spaltning, Forvitring eller deslige; den be- handles i Stenbrllddet ved Hjælp af Skcerveslaaningsmaskiner og Sortermaskiner til Skærver af forskellig Stprrelse, der alle finde Anvendelse, idet de ftørre med c. 2" Diameter bruges paa de stærkest befcerdede Strækninger, og de smaa med c. 3ku Diameter bruges til at Ud- bedre Huller med ringe Dybde. Naar Vejlinier overgna til Belægning ined Basalt- skærver, benyttes den eksisterende gamle Kprebane som Underlag efter behprig Afsæbning, og det c. 10 cm. (374“) tykke Lag Basaltskcerver troniles, vandes og grUses da som sæd- vanligt; men med denne Undtagelse anvendes Lpshakning, Tromling o. s. v. aldrig. Den betydelige Trafik f. Eks. ncermest München havde ogsaa npdvendiggjort Anlæg af delvis brolagte Veje i ikke ganske Ubetydeligt Omfang; snnledes blev en Statsvej paa indtil l'/< Mil fra München ombygget med en ialt 7 m. bred Korebane, hvoraf de 4 ni. forspnedes med Brolægning og de 3 m. chcmsscrcdes, medens Banketterne kun vare 0,76 m. brede; den gamle Vejbane, der var slet, fulb af nye Spor samt af lose Sten hidrorende fra Vintersporfyldningen, ophakkedes og Materialet bortførtes, og paa Underlag af den naturlige stenede GrUnd anbragtes forst et Lag Kies, derpaa et Lag Riesel, i hvilke de smukt og regelmæssigt tildannede Brosten af en stærk lys Granit sattes; Stenenes Pris var 300 Mk. pr. 1000 Stk., og der medgik 30 Stk. pr. qm. (287a Kr. pr.