Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

13 □ Fvn.); ChaUsseen ved Siden af Brolægningen behandledes derhos som ovenfor angivet med Nybelcegning af Basaltskcerver. Bekostningen herved var ialt 55000 Mk. pr. 1 km. (c. 368000 Kr. pr. Mil.) Færdslen paa denne Vej angaves til c. 1200 Trækdyr dagligt, og her som overalt i Münchens Omegn anvendes store Heste, der bevæge sig i Skridt med de svært læssede Vogne, som i belastet Stand veje 100 å 120 Centner. Paa det Punkt hvor Brolægningen ophorte delte Vejen sig, og den ene Sidegren, hvor Færdselen angaves til 5 å 600 Trækdyr dagligt, stalde paa */< Mils Længde belægges med Basalt> skærver. Disse Veje vare fortrinlige, medens de gamle nombyggede Veje vare slet holdte med mange Spor og lose Sten. Medens Vejene gennemgaaende havde smaa Gwfter, der nærmest virkede ved at lede Vandet ned til Kalksingelen, saas et enkelt Sted, hvor Vejen var ført over en vandrig, sid Engstrcekning, og hvor Kprebanen derfor havde mange dybe Trykspor, en meget dyb Groft med betydeligt Vandlob; den vnr uden forudgnaende Forhandling med de tilstedende Grundejere gravet ind paa disses GiUnd, hvor ogsaa den opgravede Fyld var henlagt, Uden at der for øjeblikkeligt eller stedsevarende Tab var ydet Erstatning, idet den for- bedrede Vandafledning ogsaa for Naboerne antoges at opveje Tabet. Hvor der langs Vejene findes Træer, have disse ifølge en gammel Forordning deres Plads paa de tilstedende Jordlodder, hvis Ejere ere forpligtede til at plante nye Trceer til Aflysning af de gamle. Denne Bestemmelse er dog mindre rigoristist end det ved forste Ojekast skulde synes, da det oftest er Frugttræer her findes, da vedkommende Grundejer har Ejendomsret til Frugten, og da Sæden vokser og modnes ret godt lige omkring Træerne. I den senere Tid er man dog gaaet over til at plante Træer paa selve Vejene, idet Vejbestyrelsen derved bliver Herre over Beplantningen. Hvorledes man fremtidigt vil behandle de Veje der nu belægges med Basaltskcerver, kan neppe med Sikkerhed afgpres, da disse Veje som anført kun ere indtil 3 Aar gamle; men sandsynligheden taler dog for, at man her, som i selve Byen München, hvor Basalt- skcerver i 20 Aar ere anvendte, vil benytte Nybelcegningsmetoden; i München er der nemlig endnu en stor Mængde chailsserede Gader, til Trods for at der aarlig anvendes 1 Mill. Mk. til Omdannelse af disse til brolagte Gader. Nybelcegningerne i München foretages med 8—10 cm. tykke Lag Basaltskcerver, der behandles som sædvanligt med Vanding, Grusning og Valsning, I Bayern er tidligere ubført omfattende Frekvenstcellinger, paa den Maade, at samtlige Vejmcend, der gennemsnitlig hver have Distrikter paa 7^/r km. (1 Mil), foretog Optællinger i 42 Dage og 8 Ncetter fordelte regelmæssig paa hele Aaret, og optegnede Antallet af Trækdyr, belæssede og Ubelcessede Vogne, samt Retningen i hvilken Færdslen gik. Disse Tællinger ere især foretagne for i Almindelighed at klassificere Vejene. Spprgsmaalet om Forholdet mellem Færdslen og Sliddet har derefter været op- taget til Undersøgelse. Paa den polytechniske Skole i München er i Aarene 1879—84 af Professor I. Bauschinger foretaget omfattende og grundige Forspg over en stor Del forstellige Vejmaterialers Modstand mod Tryk og Evne til at modstaa Slid, idet dette sidste undersøgtes ved at lade en Stpbejerns-Skive med paastrpet Smergel rotere mod Prsvestykker, der med en bestemt Vægt blev trykket mod Skiven. Disse Forsog have imidlertid nærmest Interesse, for saa vidt man har til Hensigt at staffe sig sammenlignende Forholdstal for de forskellige Materialiers relative Godhed som Vejmateriale (tit Skærver eller Brosten), hvorimod de ikke ere direkte anvendelige til at give Svar paa Spprgsmaal om de billigste Vedligeholdelsesmetoder eller Sliddets Forhold til Frekvensens Omfang og Art. Derfor blev der i 1880 anordnet og i 1881 paabegyndt en Række Furspg i Marken