Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

17 under Valsningen i selve Dæklaget cii Del knust Materiale, der hjælper til at fylde Mellem- rumniene mellem Stenene. Skærverne vare maskinslaaede, men havde ikke den sædvanlige flade og langagtige Form, hvilket vistnok maa tilskrives Materialets Tæthed og Utilboje- lighed til Spaltning. Den anden Vejstrækning, hvor Muslingekalk anvendtes, var betydelig mindre befærdet, nemlig 135 Trækdyr daglig, og her foretoges Belægningen hvert 8de Aar, idet man kun behpvede at belægge de midterste 9 Fod af Körebanen; den her anvendte Damptromle vejede tom 254 Centner og havde en Arbejdsvcegt af 278 Centner; Skcerve- stprrelsen var betydelig mindre, c. 2"; iovrigt foregik Belægningen paa samme Maadc som foran beskrevet, fuii hakkedes ingen Rille i Kanten af Belægningen. Afflidningen af de paa denne Maade istandsatte Veje var foregaaet jevnt, uden Spor, Slag eller deslige, hvad vistnok maa hidrpre fra, nt Undergrunden er fast og at Vejene næsten altid have Fald, samt fra Materialets Ensartethed og den fortrinlige Konsolidering, der opnaaes ved det store Tromletryk og ben længe fortsatte Tromling. Optællinger af Frekvensen paabegyndtes allerede i Aarene 1855—57 for 3 Vejes Vedkommende, som Fplge af Overvejelser om at udskille disse Veje af Statsvejnettet, fordi de g aa parallelt med Jernbaner; i 1858—60 og 1863 samt i 1875 foretoges derimod almindelige Optællinger paa alle Statsvejene, ved hvilke samtlige passerede Trækdyr op- taltes, idet ogsaa disse Tællinger havde til Hensigt at udvise de ved Jernbaneanlcrg foran- ledigede Forandringer i Bognfcrrdslcn. Siderr da er der i Henhold til indenrigsministerielle Instruktioner foretaget Optællinger i Tidsrummene: 3/12 83—30/n 84, V1"31/12 86 og Vi— 31/i2 88, og Optællingerne udvise saavel den gennemgaaende som ben stedlige Færdsel; disse 3 Frekvenstællingcr ere statistisk bearbejdede og kortlagte, og de ere af en væsentlig Betyd- ning for at faa Oversigt over og kunne kontrollere, om det virkelige Materialforbrug er passende eller ikke. I Lobet af Aarene 1884—88 er der i Würtemberg gjort omfattende Forsøg nied alle Landets Stenarter, dels teoretisk over Modstaild mod Tryk og Slid samt Vand- sUgningsevne og Bcegtfylde, og dels praktisk angcraende den heldigste Anvendelse og de der- med foranledigede Udgifter; de teoretiste Forsog ere foretagne i den kgl. tekniste Hojskole i Stuttgart, de praktiske Forjog paa 83 Vejstrækninger rundt om i Landet med forskellige Færdselsforhold. Resultatet ns disse Forspg foreligger ikke endnu, da det cr under Udarbej- delse; men som Folge af dem anvender man dog allerede nu ben haarde og kostbare Basalt paa stærkt befærdede Veje, forbi den her mcbfører mindre Vedligeholdelsesudgifter end de blödere og billigere Materialier. Paa særligt stærkt befærdede Strækninger anvendes Brolægning, hvortil dels bruges 20 cm. hoje Sten (Liaskalk, Diorit eller Granit) dels Træbrolægning af 10 cm. hoje imprægnerede Wdelgrcmsklodser, som scettes paa et 20 cm. tykt Betormnderlag. En saadan Træbrolægning koster ialt 14 Mk. pr. qm. (c. 44 Kr. pr. Favn), og man paarcgner en Varighed af 8 Aar, hvilket ikke synes urimeligt i Betragtning af de Erfaringer man har om Træbrolægningen paa den i 1887 opforte Bro i Heilbronn over Neckar; ved For- nyelsen as Træklodserne paarcgner man nt Vs af disse atter kan anvendes, hvorved Om- lcegningsUdgifterne blive 9 Mk. pr. qm. (c. 28 Kr. pr. Favn). Stenbrolcegning anbringes fim undtagelsesvis paa Betommderlag; men man iwjes, hvor Undergrunden ikke er fast nok, med et 20 å 25 cm. tykt Skcervclcrg, der tromles med Hestetromle; en saadan Bro- lægning koster 10,50 Mk. eller 12 Mk. pr. qm. henholdsvis af-Liaskalk og Diorit (der for Tiden er meget billig), hvilket svarer til henholdsvis c. 33 og c. 38 Kr. pr. Favn. Brolægning med Diorit paa Betonunderlag koster 13,65 Mk. pr. qm. lc. 43 Kr. pr. Favn). 3