Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

19 I en lang Aarrcekke har man i Baden anvendt det saakaldte „Flicksystem" til Vejenes Vedligeholdelse, hvilket gaar Ud paa til enhver Tid at holde Körebanen i fuld- kommen god Stand ved ideligt foretagne smaa pletvise Udbedringer. Lanas Vejene ligger bestandigt Skærver eller Kies, der i fugtigt Vejr, naar et Spor, en Fordybning eller et afslidt Sted paa Korebanen viser sig, Udlægges i passende Mængde for herved atter at tilvejebringe Korebanens regelmæssige Form. Skærverne maa kun i yderste Nodstilfcelde Udlægges i tørt Vejr, og da anvendes Ophakning i Randen, Dækning med Vejskrab og hyppig Vanding indtil Baningen er endt, hvorimod Reglen er, at Udbedringerne foretages i fugtigt Vejr, hvilket haves ret hyppigt, da Schwartzwald har otier 3 Gange saa stor en Nedbor som Danmark. Forinden Udlægningen skrabes og fejes det paagældcnde Vcjstykke omhyggeligt, ligesom der overhovedet lægges Vægt paa Korebanens stadige Renholdelse for Stov og Slam ved Afstrabning og Fejning. Naar der er opstaaet ftørre Hulheder, eller maaske endog Spor, hvis Tilstedeværelse sorpvrigt erkendes altid at tyde paa slet Vedlige- holdelse, foregaar Matericilild lægningen dog ikke paa en Gang otier hele den Flade, der trænger til nyt Materiale for at faa sin rigtige Hojde, men i fun 8—10 Fod lange og 4—7 Fod brede Strækninger, der vælges saaledes pletvis, at Kuskene ikke derved fristes til at rmdgaa de nye Skærver, idet Befæstelsen ndelUkkende sker ved Hjælp af Færdsien; naar de forst Udlagte Skærver da ere blevne tilførte, blive nye Pletter belagte, og saaledes fort- sættes saalcenge det fugtige Vejr holder sig, indtil Korebanens Overflade atter er den nor- male. KUN Undtagelsesvis i Nærheden nf ftørre Byer, hvor Materialmcrngderne blive saa store, at de faa Karakter af smaa Nybelægninger, benyttes Tromling med 4 å 6 Hestes Tromler. Dette Vedligeholdelsessystem stiller store Fordringer til Vcjmcendenes Dygtighed og Paapassenhed; men det lader sig ikke nægte, at det er lykkedes i Baden gennem aare- lang Erfaring at tilvejebringe et veluddannet Korps af Vejmcend, der holde Vejene i en ester Omstændighederne meget smuk Siand. Dog vare i Baden Vejene ikke saa gode som i Würtemberg, navnlig mindre jevne og ensartede, hvad der var Lejlighed til at be- mærke paa en lang Koretur gennem Margdalen, som fører gennem begge disse Lande; Korebanerne vare af og til noget fnubrebe og havde hist og her Ubancde Pletter. Flick- systemet, der i Wür tem berg absolut forkastedcs, staar da ogsaa i Baden paa noget svage Fodder, idet man erkender, at megct Materiale spildes, og navnlig for de mere befærdede Veje indser Usandsynligheden af at funnc opretholde Systemet; men man er nu engang baseret derpaa, er indarbejdet deri, og man indtager derfor en afventende Hold- ning, idet man, inden nogen Forandring bringes i Forslag, vil oppebie de Erfaringer, der fra andre tyske Lande blive indhpstedc vedrorende Nybelcvgninger og Damptromling. I denne Betragtning slottes man af Landets gennemgaaende Rigdom paa gode og brugelige Vejmatcrialier, der ikke særligt opfordrer til sparsom Omgang med disse, og af Frygten for de store Bevillinger til Damptromlers Anskaffelse. Da man med Hensyn til Forbruget af Skærver er meget afhængig af vedkommende Vejmand, er der i en lang Aarrække blevcn foretaget Optællinger nf Bognfærdslen, for derigennem at have Kontrol med Behovet; disse Frekvcnstcellinger, der paabegyndtcs i 1850, fortsættes fremdeles og foretages nu sædvanligt hvert andet Aar; de Udfores af Vejmændcne i deres daglige Tjenestetid i Lobet af 4 af Anrcts Maancdcr valgte saaledes, at de erfaringsmæssigt give et Totalbillede af den aarlige Gennemsnitsiærdslel, og der gives da et Tillæg for Nattetimerne og Helligdagene ansat efter enkelte særlige Tællinger. Paa Grundlag af disse Tællinger er optaget Kort, der angive Færdslens Omfang. Medens man oprindelig UdelUkkende var henvist til at bestemme Skcervebehovet