Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

20 efter Færdslens Omfang uden Hensyn til Doetmaterialets Art og Godhed, blev det ved de i München foretagne og under Bayern omtalte teoretiske Forspg over forskjellige — ogsaa badensiske —' Stenarters Tryk- og Slid-Modstand mnligt at værdsætte de forskellige Stenarter indbyrdes, særlig efter at man havde snppleret disse teoretiske Forsog med et gaarigt Forsog over Slittagen paa 3 Vejstrækninger tæt op til hinanden og hver paa 30 m. Længde, der vedligeholdtes med henholdsvis Porfyr, Kies og Kalksten. Der optoges Profiler paa Forspgsstrækningerne, foretoges nosagtige Maa linger af de aarligt forbrugte Skcervemcengder, og efter de 3 Aars Forlob optoges atter Profiler, hvorved man - ved Anvendelse af den Antagelse, at lost maalte Skærver ved nt banes i en Vej formindskes fra 1,4 til l,o i Rummaal - blev i Stand til at afgøre, hvor stort det virkelige Slid havde' været. Paa den Maade fandt man, at Skcervebehovet havde udgjort henholdsvis 18,43, 22,15 og 30,50 cbm., svarende til 204, 246 og 339 cbm. pr. Aar og pr. km.; da Færdselen, der var optalt med scerlig Omhyggelighed, Udgjorde 1143 Trækdyr dagligt i Gennemsnit, blev saaledes det uartige Slid pr. Frekvensenhed, (□: pr. 100 Trækdyr og pr. km.) 18, 22 og 30 cbm., hvilke Tal saaledes skulde angive det til Vejens forsvarlige Ved- ligeholdelse nødvendige Kvantum Skærver af bc 3 paagældende Materia lier pr. Frekvensenhed. Paa disse tre Prpvestrcekninger var ogsaa den anvendte Arbejdstid nøjagtigt optalt, men det er neppe forsvarligt at drage videre Slutninger heraf, da Provestrcekningerne vare saa korte; man kom med en Daglön af 2 Mk. til henholdsvis 38, 48 og 53 Mk. pr. Fre- kvensenhed. Imidlertid er Sliddet, saaledes som nedenfor nærmere ml blive omtalt, ikke direkte proportional med Færdslens Omfang, men er forholdsvis ftørre ved svag end ved stcerk Frekvens; hertil kommer, at man ikke til Stadighed kan have saa gode Materia lier lPorfyr Kies oa Kalksten) som anvendtes ved Forsoget paa Prövestrcrkningerne; disse to Om- stændigheder bevirke, at Skcervebehovet i Virkeligheden bliver en Del ftørre end ovenfor angivet, nemlig: „ _ Porfyr Kles Kalksten cbm. 19,2 29,7 44,3 og beregnes Udgiften herefter, samt efter Materialiernes Middelvris oa andre Onikostninger, bliver Bekostniugs- ^orboldet- Mk. 1,86 1 2 Forspaet viser altsaa: at Kalkstensvejene ere næsten dobbelt saa dyre som Porfyrvejene, hvad bl. A. har hast den praktist- Folgc, at man nu under ingen Omst-mdigheder anvcn- ber Kalkstensskoerver paa $cjc, der befwrdcs af over 500 Trcekdyr bnghg; og at Kies- oejene ere de billigst-, sordi MntmaletL Pris cr faa ringe, hvorfor man ogsaa vedblivende anvender det i stort Omfang. . . Rcdenstcmende Tabel giver en Oversigt ovcrdissc Forhold ogsan ,or andreMaterialicr: Samlet Vejlængde i km Middelforbrug af Vejmateriale pr. km., i cbm Middelfrekvens af Trækdyr daglig MaterialforbrUg pr. 100 Trækdyr pr. km., i cbm Bekostning pt. 100 Trækdyr pr. km., i Mk, 982 85,8 121 29,7 83 § r ri Kalksten so ep Di U Porfyr »o tO te GO K ti © 139 43,2 99 43,7 49,3 ‘c S? 123 21,9 79 28,o 45,3 ’£ S' 15) 75 53,s 144 87,6 52,4 o tc A § Gneis B 2 § s g Lerstifer ti JO JO 8 37,8 142 27,9 41,8