Indberetning til Indenrigsministeriet
om forskellige tyske Staters Landevejsforhold samt om Nutidens Bestræbelser for at opnå Materialbesparelse og mindre Vedligeholdelsesudgift

21 (Støttet paa de foromtalte og endnu andre sUpplerende Forspg har man derefter, navnlig paa Grundlag af Porfyrens Slidforhold (der afgav den bedste Norm) og Münchener-Forsogene, fastsat de i nedenstaaende Tabel eksempelvis angivne Material- mængber for hver af de 7 betegnede Frekvensklasser, i hvilke Landevejene efter Trafikken ere blevne delte: Normeret Vejmateriale indenfor de angivne Frekvensklasser pr. km. VII Klasse VI Klasse V Klasse IV Klasse III Klasse II Klasse I Klasse Materialets Art nnder 30 30-50 50—100 100—250 250—500 500—1000 otier 1000 Trækdyr Trækdyr Trækdyr Trækdyr Trækdyr Trækdyr Trækdyr daglig daglig daglig daglig daglig daglig daglig cbm. cbm. cbm. cbm. cbm. cbm. cbm. Basalt 8—16 16—20 20—30 30-40 40—55 55— 80 80—150 Porfyr (Middelsort) 10-20 20—25 25-35 35—50 50—65 65- 95 95—180 Granit (do.) 10-20 20—25 25—35 35—55 55—70 70—100 100—190 Kalksten (bo.) 10—20 20—30 30—40 40—60 60—85 — — Nhinkies*) *) dog kun 12—25 | 25—35 foreløbigt fastslaaede he 35—45 rfor. 45—60 60—80 80—100 100—200 hvilket omsat til danske Maal giver folgende Tabel: — Normeret Vejmateriale indenfor de angivne Frekvensklasser pr. 100 Favne. Materialets VII Klasse VI Klasse V Klasse IV Klasse III Klasse II Klasse I Klasse Art nnder 30 30—50 50—100 100-250 250—500 500—1000 over 1000 Trækdyr daglig Trækdyr daglig Trækdyr- daglig Trækdyr daglig Trækdyr- daglig Trækdyr daglig Trækdyr- daglig Kbfvn. Kbfvn. Kbfvn. Kbfvn. Kbfvn. Kbfvn. Kbfvn. Basalt 0,23—0,45 0,45 0,56 0,56—0,85 0,85 —1,13 1,13 —1,55 1,85 — 2,26 2,26 4,23 Porfyr 0,23 0,66 0,56 0,70 0,70 — 0,99 0,99—1,41 1,41 —1,83 1,83 2,68 2,68 5,08 Granit 0,28 0,56 0,56 0,70 0,70—0,99 0,99 1,55 1,55 —1,97 1,97 2,82 2,82 — 5,26 Kalksten 0,28—0,56 0,56—0,85 0,85 —1,13 1,13 —1,69 1,69 2,40 — — Nhinkies 0,84 0,70 0,70—0,99 0,99 1,27 1,27 —1,69 1,69 2,26 2,26—2,8 e 2,88 — 5,64 Af disse Tabeller fremgaar det, at Behovet pr. Frekvensenhed (o: 100 Trækdyr og I km.) aftager betydeligt, efterhaanden som Færdslen vokser, idet der f. Eks. af Basalt ved en Færdsel nf henholdsvis 30, 100, 500 og 1000 Trækdyr dagligt kræves 16, 30, 55 og 80 cbm., eller pr. 100 Trækdyr: 53*/rr, 30, 11 og 8 cbm. Fremstilles Sliddet grafisk, bliver Slidknrven omtrent en Parabel med ToppUnkt til venstre for Aksernes SkceringspUnkt. Angaaende Badens Vejforhold, skal endnu bemærkes: Overdækning med Sand- grns i Sommertiden er umulig paa Grund af Grusets Sjældenhed og hoje Pris; men bortset herfra give de overvejende blode Veje ingen Anledning dertil, ba man her er besværet af for meget Stpv og Slam, der generer Færdslen og stader Vejen, bl. A. ved at begunstige Spordannelse, fordi Bogne paa solede Veje gerne holde samme Spor. Vejmcendene have dels en fast Søn, dels et fast Belob, for hvilket de selv stalle skaffe og lønne den nødvendige Arbejdskraft til Medhjælp; herved er der givet Bes- mændene en Spore til ved eget og Familiens Arbejde at forøge deres Indtægter, og man har paa den Mande opnaaet at skaffe sig dygtigere Vejmcend til en billigere Søn end ellers muligt, og'? at interessere Vejmandene i at ubføre Arbejdet jaa omhyggeligt som muligt.