Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler
År: 1906
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: København
Sider: 41
UDK: 691.75
Statsprøveanstalten
Meddelelse XII
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10 —
Fig. 17: Grafisk Fremstilling af Tørringsevnen af koldt
tilberedte Fernisser.
% Vægtforøgelse.
4 cm3 Olie. Resultaterne ere samlede 1 Tabel XX,
hvor de undersøgte Olier ere benævnte Nr. 1, 2, 3 og 4.
Det bemærkes, at det tilsvarende Viscositetstal for selve
Linolien er 46,20. Den grafiske Fremstilling af de blæste
Oliers Tørringsevne ses af Fig. 18.
öDögn
og Manganilte, ilte sig langt hurtigere end saadanne,
som kun indeholde et af Metalilterne.
5. Om blæste Olier.
I nogle Bøger findes Angivelse af, at man kan frem-
stille Fernis ved igennem ophedet Linolie at blæse en
Luftstrøm og uden at tilsætte noget Siccativ. Der blev fore-
taget nogle Forsøg herover, idet nord-russisk Linolie blev
ophedet til 150—160 0 og holdtes paa denne Temperatur,
medens der blæstes en Luftstrøm igennem. For de saa-
ledes fremstillede saakaldte blæste Olier bestemtes 1)
Tørringsevnen paa sædvanlig Maade, 2) Viscositeten ved
Hjælp af Englers Viscosimeter, samt 3) den fri Fedtsyre-
mængde ved Titrering med ca. ’/10 norm. Natron. Viscositets-
tallene ere det Antal cm3 Olie, som flyder igennem Apparatet
pr. Minut, og Syretallene ere det Antal cm8 x/10 norm.
NaOH, som medgaar til Neutralisering af den fri Syre i
Tabel XX. Oversigt over Undersøgelsen af 4 blæste Olier.
Blæst
Antal Timer
Viscositet ved
21.3 0 C
Syretallet
% Vægtforøgelse af Oliens Vægt
(c. 0.9 gr.) efter Døgn
13 5 8 12
O
i
2
3
4
3
5
8
11
26.09 I.O2 O 1-75 10.38 14.52 14-7°
12.63 1.02 O 3.76 10.48 12.80 13.31
5.71 I.04 O 3-53 9-13 11.52 12.19
2.74 1.05 O ’•57 6.48 9-75 10.83
14.70
1331
12-53
11.26
Det vil af disse Forsøg fremgaa, at saadanne blæste
Olier ikke egne sig for Anvendelse som Malerfernisser,
da de ilte sig for langsomt og ere for tyktflydende. Der-
imod anvendes de som Tykolie (Standolie) til Bog-
tryk-, Kobbertryk- og Lithograffernis og til bedre Kopal-
lakker (i Stedet for raa Linolie), til Porcellænsmaling og
andet Brug samt til Beredning af Guldgrund, foruden
til Voksdugfabrikation m. m.
I øvrigt ses det af disse Kurver, at de blæste Olier
begynde med et Vægttab, hvilket maa forklares derved,
at der under Gennemblæsningen danner sig nogle af de
under I, 3, G omtalte flygtige Forbindelser, som absorberes
af Olien. Naar denne saa i tynde Lag udsættes for Luften,
fordampe de hurtigt, og Vægttabet derved overstiger
Vægtforøgelsen ved Iltabsorbtionen.
Ved at blæse Luft igennem en endnu varm Fernis
under Tilberedningen fremskyndes Fernisdannelsen, og
Fernissen bliver herved ikke tykkere, i det mindste ikke
i alle Tilfælde. Man faar en til Malerfarver anvendelig
Fernis, som endda er bedre end en varmt tilberedt Fer-
nis, der ikke er blæst. Den tørrer haardere. Fernissens
gode Egenskaber hidrøre muligvis fra den stærke Omrøring.
Denne Metode for Fernisberedning er nu betydelig anvendt
i Udlandet og i alt Fald et enkelt Sted herhjemme. Men
Processen kræver en ret kostbar Installation og en om-
hyggelig Pasning.