Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— Il- 11. Undersøgelser over forskellige Paastryg- ningsmidlers Evne til at beskytte Jærn og Staal mod Rust*). 1. Jærnets Rustdannelse. Jærn, som i ubeskyttet Tilstand udsættes for Indvirk- ning af fugtig, atmosfærisk Luft, vil i Løbet af kortere eller længere Tid ruste, d. v. s. overtrækkes med et mere eller mindre sammenhængende Lag af et rødbrunt, porøst, vandfattigt Jærntveiltehydrat. Lignende Iltningsfænomener optræde vel ogsaa ved de fleste andre Metaller — de ædle Metaller undtagne —, naar de henligge i Luften, saaledes f. Eks. ved Bly og Zink, men medens de én Gang dannede tynde Iltehinder hos disse skærme det underliggende Metal mod videre Omdannelse, vil Jærnrust netop befordre dyberegaaende Rustdannelse. Dette For- hold, der skyldes den Omstændighed, at Jærnrusten paa Grund af sin porøse, svampede Beskaffenhed absorberer Fugtighed og Luft, faar en saa overordentlig stor Betyd- ning, fordi den fremadskridende Rustdannelse i Tidens Løb svækker Jærnets Styrke i væsentlig Grad. Man har Eksempler paa, at Jærnet i Jærnbroer i c. 20 Aar paa sine Steder er blevet fortæret af Rust til indtil Halv- delen af det oprindelige Volumen**), ligesom navnlig Bort- rustning af Nittehoveder kan svække overordentlig. Spørgs- maalet om, hvilke af Atmosfærens Bestanddele der ere nødvendige for Dannelse af Rust, har i de senere Aar været Genstand for adskillige Undersøgelser, hvis Resul- tater dog indtil videre have ført til divergerende Hypo- teser. Der eksisterer i Øjeblikket 2 Hoved- opfattelser af Rustproblemet. Efter den ene maa Jærnet for at ruste samtidig være udsat for Indvirkning afVand, Ilt og Kulsyre, medens det efter den anden skal være tilstrækkeligt, at det samtidig paavirkes af Vand og Ilt. Ved Vand förstaas her Vand i flydende Tilstand, thi derom hersker der fuld Enighed, at hvor Vandet kun er tilstede i Dampform, dannes ingen Rust. Til den første Opfattelse slutter Prof. Crum Brown ***) sig. Hans Iagttagelser gaa ud paa, at blankt Jærn ikke ruster, naar det anbringes 1) i en Atmosfære af ren Ilt eller Kulsyre, 2) i en Atmosfære, som foruden begge disse Luftarter tillige indeholder Vanddamp, *) Af den store Litteratur vedrørende Jærnets Rusten skal paa dette Sted kun anføres: Andes'. Der Eisenrost, Hartlebens chem. techn. Bibliothek, 1898, som ikke blot omhandler Rustdannelse, men ogsaa Midlerne derimod, og det af den østrigske Ingeniør- og Arkitektforening udgivne Værk: Schäden an Dampf kesseln, Hefte i vedrørende Lokomotiv- og Lokomobilkedler, 1891, Hefte 2 vedrørende stationære Kedler, 1896. Heraf findes et Uddrag i Tidsskrift for Industri 1900, S. 34. **) Baumaterialienkunde 1903, S. 199. ***) »Ueber die Entstehung des Rostes«, Prometheus 1890, S. 420, refereret i Mitth. aus den kgl. techn. Versuchsanstalten zu Berlin, 1902, S. 85. 3) i luftfrit Vand ved lavere Temperatur, 4) i Vand, som kun indeholder én af de nævnte Luftarter. Paa Grundlag heraf opstiller Prof. Brown følgende Teori for Rustdannelsen: a) Ved Indvirkning af Kulsyren angribes Jærnet, idet det omdannes til uopløseligt, kulsurt Jærnforilte. b) Dette omsætter sig ved tilstedeværende Overskud af Kulsyre til det opløselige, sure, kulsure Salt, der c) under Medvirkning af Ilt og Vand danner Jærn- tveiltehydrat og udvikler Kulsyre, som atter opløser noget Jærn o. s. v. Edmund Simon*) drager, dels paa Grundlag af egne Forsøg, dels efter tidligere Forsøg Slutninger, som i Hoved- sagen ere i Overensstemmelse med ovennævnte Teori. Medens disse Iagttagelser altsaa gaa ud paa, at Rust overhovedet ikke kan dannes uden Kulsyrens Medvirk- ning, have Forsøg af Calvert og Prof. Steenberg vist, at Ilt og Vand alene vel kunne frembringe Rust, men kun højst ubetydeligt. Den anden Opfattelse, ifølge hvilken Kulsyre ikke er medvirkende eller i hvert Fald ikke nødvendig ved Rust- dannelsen, tiltrædes af Spennrath, Heyn og W. B. Dunstan. Spennrath**} støtter denne Opfattelse paa følgende Forsøg: Han opbevarede blanke Jærnplader i lufttæt lukkede Glas- cylindre over Kalkmælk, Kalilud eller Natronlud og kon- staterede dog rigelig Rustdannelse, saa snart der som Følge af en Temperatursænkning fortættede sig Vand paa Jærnet. Simon har imidlertid indvendt mod dette Forsøg, at Luften i Glascylindrene ikke kunde anses for kulsyrefri, da de nævnte kulsyreabsorberende Vædsker kun vilde tilbageholde Kulsyren fuldstændig, naar Luften lededes gennem Vædsken, og i hvert Fald højst vilde tiltrække Kulsyren fra det Luftlag, der var i Berøring med Vædsken. Heyn s***-) Undersøgelser bleve foretagne ved kgl. mech. techn. Versuchsanstalt i Berlin i Anledning af, at nogle Svejsejærnsrør i en Varmtvandsbeholder paafaldende hurtigt vare bievne rustangrebne, og de førte til Resultater, der stemme med Spennrath's. W. B. Dunstan-^) viste paa lignende Maade som Brown, at blankt Jærn, som udsattes for 1) tør Ilt, 2) Vanddamp, 3) Vand i Vædskeform uden Indhold af Luft samt 4) Ilt, Vand og Vanddamp samtidig, ikke rustede ; derimod iagttog han i Løbet af kort Tid Rust paa blankt Jærn, som var an- bragt i iltholdigt, men kulsyrefrit Vand. Denne sidste Iagttagelse er altsaa i Strid med den, som Prof. Brown har gjort ved et tilsvarende Forsøg. Af disse Forsøg og af den Omstændighed, at Alkalier beskytte mod Rust, slutter imidlertid Dunstan, at den egentlige Rustdanner er Brint- *) »Ueber Rostbildung und Eisenanstriche«, Berlin 1896. **) »Chemische und physikalische Untersuchungen der gebraiichlich- sten Eisenanstriche«, Verhandl, des Vereins zur Beförderung des Gewerbefleisses, 1895, S. 245. ***| »Untersuchungen uber den Angriff des Eisens durch Wasser«, Mittheilungen a. d. kgl. technischen Versuchsanstalten, 1900, S. 38. J-) »The rusting of iron«, Engineering, 1900, Bd. 69, S. 724-