Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

— 12 — overilte, og han anfører til Støtte for denne Antagelse, at Jærn, som er anbragt i Vand, hvortil der er sat forskellige Stoffer, der kunne dekomponere Brintoverilte, ikke ruster, medens der, naar saadanne Stoffer ikke ere tilstede, snart indtræder Rustdannelse. Forbindelser af nævnte Art ere foruden Alkalier f. Eks. Ferrocyankalium, Kaliumchromat, Kaliumbichromat og Natriumnitrat. Skønt disse, i Mod- sætning til Alkalierne, ere stærke IItningsmidler, afgive de dog Beskyttelse for Jærnet. Ved et andet Forsøg ned- sænkedes et Stykke Jærn i en Opløsning af Brintoverilte, som netop blev gjort alkalisk; her dannedes, skønt Brint- overilten var dekomponeret og fri Ilt tilstede ved Metallet, ikke Rust. Undersøgelser over Rustdannelsen i det indre af Damp- kedler ere bl. a. foretagne af Schwarz*) og Dewrance**)\ Schwarz slutter sig herefter til den første Opfattelse af Rustproblemet, medens Dewrance navnlig har søgt at finde Aarsagen til, at Skibskedler angribes stærkere end Land- kedler. Naar Jærn ruster som Følge af atmosfærisk Paavirk- ning, vil Rusten ingenlunde fordele sig ligeligt over hele Jærnets Overflade men fortrinsvis kaste sig over visse Partier, medens andre en Tid lang kunne forblive fuld- kommen upaavirkede. Disse Forhold ere nærmere iagt- tagne af Andés***), idet han udsatte flere hundrede Støbe- jærnsrør for atmosfærisk Paavirkning under aaben Himmel og i Løbet af nogle Maaneder nøje iagttog, hvorledes Rustdannelsen skred frem. Han fandt, at denne aldeles ikke gik for sig paa samme Maade ved alle Rørene, skønt Forsøgsbetingelserne vare ens for dem alle. Mange af dem viste kun svage Spor af Rust, mange vare netop paa de øverste for Regn mest udsatte Partier næsten rustfrie, medens Sidevæggene vare dækkede af sammen- hængende, om end tynde Rustlag. Ligeledes fandt han paa samme Rør helt rustfrie Partier ved Siden af andre, der vare ret stærkt angrebne. Rørenderne vare gennem- gaaende mest angrebne; stærkt paavirkede vare ogsaa Partier med Revner, Støbefejl og lignende. Det indre af Rørene viste næsten mere Rust end Ydersiderne, hvilket synes at tyde paa, at den Fugtighed, der stammede fra For- tætning, virkede stærkere end det flydende Vand. Om Aarsagerne til disse Forskelligheder udtaler Andés sig ikke bestemt, men han anser det for sandsynligt, at de nærmest maa søges i Forskelligheder i Materialet, muligvis ogsaa i uensartet Afkøling efter Støbningen og den deraf følgende varierende Tæthed. Med Hensyn til forskellige Jærnsorters Mod- standsevne mod samme Rustpaavirkning foreligge ad- skillige Forsøg, særlig med Svejsejærn og blødt Staal (Flusseisen), hvis Resultater dog for en Del ikke stemme overens. Jo flere fremmede Bestanddele, Jærnet inde- holder, des vanskeligere vil det i Reglen ruste. Eksem- pelvis skal anføres Forsøg af Williams f) med kobberhol- * ) »Korrosionen von Dampfkesseln«, Wochenschr. d. Oesterr. Ing.- u. Arch.-Ver., 1889, Bd. 14, Nr. 6 og Zeitschr. d. Ver. deutsch. Ing. 1889, S. 431. * *) »The corrosion of marine boilers«, Engineering, 1900, Bd. 69, S. 334 og The Engineer, 1900, Bd. 89, S. 264. * **) Andés' i første Note S. 11 citerede Værk, S. 33. J9 »Influence of copper in retarding corrosion of soft steel and wrougth iron«, The Engineering and Mining Journal, 1900, Bd. II, S. 667. digt Jærn (blødt Bessemerjærn og Svejsejærn), der vise, hvorledes Modstandsevnen mod Rust til en vis Grad stiger med Kobberholdigheden. De efterfølgende Tal angive Vægttabene i °/0 af den oprindelige Vægt af Prøver af samme Dimensioner, der afvekslende bleve nedsænkede i Vand og tørrede i Luft, til det dannede Rustlag begyndte at skalle af. Blødt Bessemerjærn 1,85 og 1,65 °/° samme med 0,078 °/0 Cu 0,89 — » » 0,145 — °,75 — » » 0,263 — 0,74 — Svejsejærn 0,76—0,80—0,87 °/0 samme med 0,393 — 0,53 °/0 Det bemærkes, at de nævnte Kobbermængder ikke for- andrede Jærnets mekaniske Egenskaber. Den udmærkede amerikanske Metallurg, Prof. Howe*\ fandt for Nikkelstaal i Sammenligning med blødt Staal (Flusseisen) og Svejse- jærn følgende Vægttab ved Rustpaavirkning i lige lange Tidsrum: Saltvand Flodvand Vejrlig Svejsejærn IOO IOO IOO Blødt Staal 114 94 103 Nikkelstaal (3 °/0 Ni) 83 . 80 67 do. (26 — ) 32 32 30 Ved de ovenfor betragtede Tilfælde af Rustdannelse har der kun været taget Hensyn til Atmosfærens normale Bestanddele ; hvor Luften imidlertid indeholder Syredampe, vil Dannelsen af Rust fremmes betydeligt, og selv svage Syrer kunne øve Indflydelse i denne Retning. Paa lig- nende Maade virke forskellige Saltopløsninger. Hvis der i Jærnet er Slagge tilstede eller er udsajgret afvigende Forbindelser, vil der i tilstedeværende Vand eller Opløs- ninger fremkomme galvaniske Strømme imellem Jærnets forskellige Dele, og den derved dannede Ilt er »in statu nascendi« endnu tilbøjeligere til at angribe Jærnet end ellers. Endog mekanisk Bearbejdning af enkelte Strækninger af et Stykke Jærn bringer en elektrisk Spændingsforskel tilveje imellem dem, som senere kan frembringe galvaniske Strømme. Saaledes vil i en Jærnbro Trækstænger, hvis Ender ere smedede til Øjne, have Metallet i og ved Øjet i anden Tilstand, end Stan- gens øvrige Del, som er uforandret siden Valsningen, idet Materialet i og ved Øjne og Svejsesteder ved Smedningen ere bievne elektropositive i Forhold til den øvrige Del af Stangen, saaledes at Stangen er særlig udsat for at ruste dér, hvis der dér skulde være eller fremkomme nogen Mangel ved Malingen. I Woods nedenfor S. 13 anførte Foredrag p. 783 anføres, at Spændingsforskellen mellem en Trækstang og dens Øje er funden at være 0,003 0,023 Volt, eller i blødt Bessemerstaal almindeligvis 0,019 Volt. Sammesteds p. 816 anføres Prof. Jacksons hermed stemmende Paavisning af, at den elektriske Spændingsforskel mellem et Stykke smedeligt Jærn i normal Tilstand og en Stang af samme Slags Jærn strakt i en Trækprøvemaskine stiger omtrent proportionaltlmed Spændingen, naar Flydegræn- sen er over skreden, saaledes at saadanne Dele i en Konstruk- tion, der overanstrænges, ere mere tilbøjelige til at ruste end andre, hvortil Wood knytter Bemærkninger om, hvor- *) The Engineering and Mining Journal 1900, Bd. II, S. 188.