Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

Ä — 13 — ledes dette Forhold virkelig er paavist i Praksis. Ogsaa mellem Jærn og Rust skal der være en elektrisk Spæn- dingsforskels- At der opstaar galvaniske Strømme, hvor der er for- skellige Jærnmaterialier i Berøring med hin- anden og Fugtighed tilstede, er mere bekendt. Saaledes ruste ofte Nittehoveder bort, fordi Nitter i Dampkedler, Brokonstruktioner, Skibssider m. m. ere af andet Materiale end Kedelpladerne, Brodragerne, Skibspladerne o. s. v. **). Svejsejærnsnitter skulle saaledes blive elektropositive over- for Staalplader ***). For Skibspladers Vedkommende for- stærkes Nitternes Corrosion, ved at den galvaniske Strøm dannes i det salte Vand. Foruden galvaniske Strømme kunne ogsäa termoelek- triske Strømme, der opstaa, hvor forskellige Materialer berøre hinanden og have anden Temperatur paa Berørings- stedet end andetsteds, virke tærende. At vagabonderende Strømme i høj Grad kunne virke korroderende, turde være vel bekendt-j-). 2. Beskyttelse af Jærnet mod Rust ved Overtræk af forskellig Art. A. Oversigt over Metoderne. Paa Grund af den store Lethed, hvormed Jærnet ruster, vil det ved Anvendelsen i Praksis være nødvendigt at beskytte det saaledes, at de rustdannende Stoffer ikke kunne faa Adgang til dets Overflade. Saadanne beskyt- tende Overtræk kunne være af forskellig Art efter de forskellige Forhold, under hvilke de skulle anvendes. Den bedste og holdbareste Beskyttelse opnaas ved Email- lering, d. v. s. Anbringelse af et glasagtigt Overtræk ved høj Temperatur; denne Methode egner sig imidlertid grundet paa Vanskelighed ved Udførelsen og Kostbarhed kun til mindre Jærngenstande, f. Eks. Rør, Kogekar eller lignende. Af andre ret holdbare, men forholdsvis vanskelige Metoder skal nævnes Bedækning af Jærnets Overflade med forskellige Metaller, saaledes Fortin- ning, Forblyning, Forkobring og Forzinkning, samt Brunering, der bestaar i Dannelsen af et Slags kunstigt, tæt o: ikke porøst Rustlag paa Overfladen-, som udelukker videre Rustdannelse, og Bower og Barffs Metoder til Fremkaldelse af et beskyttende Lag Jærnmellemilte paa Godset •{••{•). Den ved Bower og Barffs Metoder frembragte Beskyttelse skal imidlertid ikke være ganske paalidelig, idet man har iagttaget Rustdannelse under Jærnmellem- iltet En bekendt simpel Metode at beskytte Jærn mod Rust paa er ved Indfedtning. Denne Metode egner sig dog ikke til Beskyttelse af Jærn i det fri, da Fedtlaget kun yder daarlig Modstand mod mekanisk Paavirkning, og i det Hele kan den kun bruges til kortvarigere Beskyttelser * ) Baumaterialienkunde, 1903, S. 200. * *) Se f. Eks. Industriforeningens Tidsskrift 1899, S. 377, Dinglers polyt. Journal, Bd. 316, S. 113, Vulkan 1904, S. 7. * **) Baumaterialienkunde 1903, S. 201. Angaaende yderligere Oplysninger om Jærnets Rusten kan hen- vises til H. I. Hannover, Mekanisk Teknologi I, 1899, S. 81 o. f. j-j-) Om Bower og Barffs Metoder se den tekniske Forenings Tidsskrift 1889—90, S. 226. Transactions of the American Soc, of Meeh. Engineers 1894, Bd. XV, p. 1898. f. Eks. af blanke Dele, der skulle lagres eller forsendes, eller hvor Fedtlaget ikke er udsat for at skrabes af. Her- til kommer, at de ikke tørrende, fede Olier og Fedtstoffer i Tidens Løb bliver harske, o; komme til at indeholde frie Fedtsyrer, som kunne angribe Jærnet. De mineralske Fedtstoffer, som Vaselin, blive imidlertid ikke harske. I den senere Tid bruges foruden Vaselin navnlig en Del Mannocitin, Opløsninger af Uldfedt, der hefte bedre til Jærnet og ikke let blive harske, undertiden med Til- sætning af brændt Magnesia under Navn af Ferronat*). Ferronat er formentlig bedre end Mannocitin, ikke blot fordi dets Indhold af Pigment giver det mere Modstands- dygtighed mod mekanisk Paavirkning, men ogsaa fordi dets Magnesia kan binde eventuelt dannet fri Fedtsyre. Nævnes bør ogsaa de udmærkede japanske Lakker, der fremstilles af Mælkesaften af Rhus vernicifera**). Der hersker dog nogen Tvivl om deres Holdbarhed i det Fri***). Nær de her nævnte Midler til Rustbeskyttelse staa Opløsninger af Metalsæber, f. Eks. af fedtsurt Zinkilte og af fedtsurt Lerjord. Da der imidlertid kun bliver et tyndt beskyttende Lag tilbage, naar Opløsnings- midlet er tørret, afgive de kun en daarlig Beskyttelse. Der vil nedenfor blive anført, at Anstalten har prøvet Holdbarheden af Metalsæber udrørte i Linoliefernis, se S. 38. Mest almindeligt beskyttes imidlertid Jærn i det Fri ved Maling. Dette gælder i det store navnlig Bygningskon- struktioner af Jærn, saasom Broer, Tage og Gasbeholdere, endvidere Skibe og mindre Jærngenstande som Lygter, Gelændere, Landbrugsmaskiner o. s. v. Maling bruges ligeledes til indendørs Jærngenstande som Fabriksmaskiner, Rørledninger o. s. v. Medens man er naaet meget langt i konstruktiv Hen- seende med store Bygningskonstruktioner m. m., er man derimod endnu ret langt tilbage med Hensyn til, hvor- ledes man skal male dem for at beskytte dem mod Vejr- lig og andre Paavirkninger. Endnu i 1901 udsagde en Taler-j-) ved et Foredrag i den amerikanske Maskiningeniør- forening, at der paa Tusinder af Jærnkonstruktioner fra den mindste til den største efter kort Tids Forløb findes begyndende Corrosion, saa at Konstruktionens Levetid allerede kan sættes ned fra Aarhundreder til faa Aartier, og at ikke 30 % af Jærnkonstruktionerne i de forenede Stater nogensinde have modtaget noget beskyttende Lag, som fortjener Navn af saadant, men at tværtimod de aller- første Skridt, der gøres i Fabrik eller ved Montering for at tilvejebringe et saadant Lag, ere forkerte, og at ikke faa udmærkede Bygnings- og Jærnbaneingeniører undlade at drage Nytte af de Lærepenge, der derved betales, men tværtimod gentage Fejlene. Det vil derfor være forstaae- ligt, at der her gaas nøjere ind paa de mange forskel- lige Forhold, som spille en Rolle for at gøre Maling virkelig nyttig. Maling bestaar som Regel af et oftest umetallisk Farvepulver — et Pigment —, der er udrørt i et Binde middel. Som anført S. 2 skal Pulveret —, til- dels ved at det gør Malingen tykkere og derved mulig- *) Treumanns Afhdlg. i Zeitschrift fiir öffentl. Chemie 1897, S. 627. **) do., 1898. ***) Se Baumaterialienkunde 1903, S. 218. M. P. Wood, Transactions of the American Society of Mecha- nical Engineers 19PI, p. 758,