Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

£ I gør Paastrygning i tykkere Lag, — forøge Modstands- dygtigheden mod mekaniske Paavirkninger saasom Slid, Skrabning etc., samt Gennemfugtning, hvorom straks nær- mere. Sædvanlig stryges Malingen paa med en Pensel eller Kost, idet man sørger for at tilvejebringe tilstrækkelig Adhæsion ved at drive Luftbobler, der ere forblevne indesluttede under det paastrøgne, ud til dettes Kant ved nye Strøg med Penselen. Undertiden anvendes Neddyp- ning i Stedet for Paastrygning, saaledes af og til ved Tjæring. Fra Amerika hidrører Paaføring af Maling ved at blæse Malerfarven paa med Trykluft*), som synes at have en Fremtid for sig ved Maling af større Jernkon- struktioner, da Malingen blæses ind i alle Kroge, og Pro- cessen kan udføres hurtigt. Hyppigst males med Oliefarver, hvor Bindemidlet er Linoliefernis eller en Fernis af andre tørrende Olier, men man kan ogsaa male med Farver med andre Binde- midler end Fernisser, f. Eks. med Lakfarver, og nær Maling staar dels Lakering m. m., dels Tjæring og lignende og dels endelig Overstrygning med en Port- landcementvælling og med Hvidtekalk. Af de her anførte Metoder skulle vi først nærmere om- handle Oliemaling, senere de andre Metoder. 8. Oliemaling **). Som anført bestaar Oliemaling af et Pigment og et Bindemiddel, i Reglen Linoliefernis, og om fornødent fortyndes med Linolie eller Terpentinolie. Pigmentet bør udrives og ikke blot udrøres i Linoliefernissen. Den faste Hinde, som Linoliefernissen, som omtalt i Indledningen S. i, danner, afgiver et elastisk, kautschukagtigt Dække, hvis Elasticitet gør, at det ikke er skørt for Slag og Stød, og at det følger Jærnets Udvidelser og Sammentrækninger ved Temperaturforandringer og ikke for let springer af ved Bøjning. Men med Tiden vil al Oliemaling blive ødelagt af Atmosfæren, ligesom alle Kulstof- forbindelser, idet Hinden gaar over til at blive skørt Linoxyn. En Hinde af Linoliefernis alene ødelægges i det fri i Længden af Vand, idet den er porøs. Forsøg af Dudley have vist, at medens Linoliefernis absorberer Vand hurtigt, vil Absorbtionen blive des mindre, jo mere Pigment der er i***). Dudley viste saaledes, at naar man lader en Draabe Vand falde paa et Linolielag, der er strøget paa en Glas- plade og er tørret i en Maaned ved Henstand i ret tør Luft, ser Linolielaget den næste Morgen ud som et rynket Æble. Det løfter sig op fra Overfladen og tørrer ned igen, naar Vandet fordamper. Linolie alene var saaledes et Stof, der ikke holdt Fugtighed og Luft ude, men det *) Se Dinglers polyt. Journal 1898, Bd. 307, S. 95 og »Ingeniørenc 1898, S. 133 samt Industriforeningens Tidsskrift 1899, S. 182 og den tekn. Forenings Tidsskrift 1898—99, S. 119, samt sidst- nævnte Tidsskrift 1899—1900, S. 29 om en Maskine dertil paa Frederiksberg Maskinfabrik. **)Af Værker herom kan anføres Spennraths i 5te Note S. II cite- rede Arbejde, Andés’ i første Note S. 11 citerede Arbejde og hans: Handbuch flir Anstreicher und Lackierer, 3te Aufl. 1905, Treu- manns i 7de Note S. 13 citerede Arbejde og mange flere. ***)Se S. 530 i Afhdlg. fra den amerikanske Ingeniørforening 1895 der er citeret S. 24. gjorde det bedre, naar den blandedes med Pigment’ idet Virkningen af Vanddraaben blev des mindre, jo mere Pigment han blandede i Linolien, tilsyneladende fordi Pigmentet fyldte Porerne i den af Linolien dan- nede Linoliefernishinde. Dudley mener, at der under Linoliens Tørring foruden en Iltning er sket en Bort- gang af Kulsyre og maaske Vanddamp, der ved at passere det tynde Lag har dannet smaa Porer, som synes at blive mindre eller delvis at blive udfyldte, naar der er Pigment i Laget*). Jvnfr. Dudley og Peases S. 27 omtalte Undersøgelser. a. Betydningen af Fernissens Godhed i Forhold til rigtigt Valg af Farvepulver. At der kan være stor Forskel paa Linoliefernissen, og at den tilmed kan være forfalsket, er omhandlet i denne Beretnings iste Del. Ved en Række amerikanske Undersøgelser blev det endog fundet, se S. 24, at det syntes at være temmelig ligegyldigt med Hensyn til Olie- malings Holdbarhed, hvilket Farvepulver der anvendtes, medens Fernissens eller Oliens Art spillede en betydelig Rolle, og i en svensk Indberetning fra Amerika—se S. 18 — menes ligeledes Oliens Godhed at være vigtigere end Farvestoffets. I f. Bersch: Die Fabrikation der Mineral- und Lack- farben, 2te Aufl., 1893, S. 565, advares mod at bruge blyholdig Fernis. Røres f. Eks. Zinkhvidt ud med bly- holdig Fernis, holder Farven sig ikke hvid formedelst Luftens Svovlbrinteindhold, som Tilfældet vil være, naar man rører Zinkhvidt ud med en ved Hjælp af borsurt Manganforilte fremstillet Fernis. Imidlertid kan man dog ikke antage, at det virkelig skulde være temmelig ligegyldigt, hvilket Farvepulver der anvendes. Grunden til, at det ikke kan antages at være ligegyldigt, hvilket Farvepulver der anvendes, ligger dels i, at det maa være af Betydning for Malingens Holdbarhed om Farvepulveret er indifferent eller ej overfor Olien og indifferent eller ej overfor Jærnet, dels i, at det maa være af Betydning for nævnte Hold- barhed, om Farvepulveret er indifferent eller ej over- for de Luftarter eller Vædsker, Malingen bliver udsat for, og endelig i, at ogsaa Farvepulverets Kornstørrelse, Kornform og Vægtfylde maa kunne have Betydning i saa Henseende. b. Farvepulverets kemiske Forhold til Fernissen. Om dette Punkt udtaler Dudley og Pease i American Engineer & Railroad Journal, Septbr. 1890, p. 416 følgende **): »Alt hvad vi kunne sige, er, at vi søge at bruge saa meget Pigment som muligt, der ifølge sin Natur er kemisk indifferent, og saa lidt som muligt, der er kemisk aktivt. Efter vor Mening kan det vel kendte Faktum, at Blyhvidt blandet med Tungspat eller andet indifferent Materiale varer længere end rent Blyhvidt, forklares ud fra den An- tagelse, at Blyhvidtet gaar i kemisk Forbindelse med Olien, og danner et Stof, der ikke er saa holdbart som tørret Linolie med et indifferent Pigment i«. * ) Edward Smith & Co.s S. 24 anførte Bog, p. 32. * *) Se The Journal of The Franklin Institute, 1904, vol, 158, p. 2q.