Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

15 — Og videre sige de*): Saavidt vi forstaa, er Loven den, at man bør bruge saa meget indifferent Pigment, som er nødvendigt, for at Malingen kan dække tilstrækkeligt, naar den er rigtig blandet og paastrøget«. Som indifferente Pigmenter kan nævnes Grafit og Køn- røg. Disse anbefales da ogsaa ofte meget stærkt, og navn- lig har Grafit udmærkede Egenskaber, hvorom straks nær- mere. Et tredie indifferent Pigment er, Infusoriejord, se S. 9. Der er imidlertid ingenlunde Enighed om, hvorvidt det altid er heldigst, at Pigmentet er indifferent overfor Fernissen. Navnlig tidligere har det netop været anført som en Hovedgrund til at bruge Blymønnie, at dette Stof ikke var indifferent overfor Linoliefernis, men har den fra Mønniekit kendte hærdende Indvirkning paa samme, idet det ilter dens Oliesyre, og den iltede Linoliesyre med det i Blymønnien tilstede- værende eller ved Afiltning dannede Blyilte indgaar en meget haard og modstandsdygtig Forbindelse**). I den nyere Tid haves dog undertiden tarvelige Resultater med Blymønnie, — se S. 24 —, saa det vel tildels kun er af gammel Vane, naar denne dyre Farve endnu bruges i mange Tilfælde. Om Blymønnie som Dækfarve se næste Side, 2 den Spalte. Et andet Eksempel paa Uenigheden om, hvorvidt Pig- mentet helst bør være indifferent, haves under Hensyn til Dudley og Peases nysnævnte Udtalelser ved Betragtning af Blyhvidt. I en Diskussion i the Franklin Institute efter et senere hen omtalt Foredrag af Robert Job d. 18de Febr. 1904 udtalte Dr. Leffmann, at efter hans Mening vare de bedste Farvepulvere saadanne, som vare svagt basiske og med Linoliefernissen dannede Sæber, der vare uopløselige i Vand, og derfor var Blyhvidt det bedste Pigment. Han mente, at Gibs kun kunde betragtes som en Forfalsk- ning, og at Jærntveiltepulvere kun vare et billigt Substitut for Blyhvidt og nærmest kun paa deres Plads, hvor man ikke ønskede en hvid Farve. Herimod blev der fra Foredragsholderens Side gjort gældende, at Gibs vel er lidt opløseligt, men at Gibs dog, naar det har været udsat for Lys og Luft, er meget permanent, og i alt Fald i mindre Mængde sandsynligvis er at anbefale, da de enkelte Partikler saa kunne ventes at blive dækkede af andet Pigment. Vi skulle S. 16, 2den Spalte nærmere komme tilbage til Gibs’s Anvendelighed som Pigment. Hvad Blyhvidt videre angaar, mener Dr. Dehnst ved de kgl. Hovedværksteders Laboratorium i Nippes, at Blyhvidt kun er lidet virksomt overfor Linoliefernis i For- hold til Blymønnie***). I Stedet for Blymønnie har vel navnlig af Billigheds- hensyn især Jærntveiltepulvere vundet Indgang, nemlig Engelskrødt, der alt efter Fremstillingsmaade og Renhed gaar under forskellige Navne, saasom Pariserrødt, Todtenkopf, Dodenkop, Caput mortuum, Berliner Brun- rødt, Kolkothar, Crocus o. s. v. Det til Grunding af Jærn- konstruktioner anvendte Engelskrødt gaar i Reglen under Navn af Jærnmønnie, der er et af Reklamen skabt Navn. Den kemiske Forbindelse Fe3 O;! er nu ganske vist indifferent overfor Linoliefernis, men det er kun de reneste Jærntveiltemalme, hvoraf man ved Knusning kan vinde en nogenlunde ren Jærntveiltefarve, medens andre saadanne Farver, vundne ved Ristning af fattigere Malm og med Indblandinger af forskellig Art, kunne være alt andet end indifferente. Ristningen sker saaledes for at variere Farven og uddrive Vand og Syrer. Men man faar ikke uddrevet mere end ca. Halvdelen af Syrerne, medens Resten kan skade Jærnet ved den senere Maling og lige- ledes skader Fernissen, og Malmenes Indhold af Kalk og Magnesia bliver kaustisk ved Ristningen, og indgaar senere skadelige Forbindelser med Fernissen. For at neu- tralisere Svovlsyre indblandes i Reglen kulsurt Kalk (Kridt), men den Omsætning til Gibs, som derved sker, foregaar først, naar der er sat Linoliefernis til, og varer i længere Tid og giver Anledning til en Volumenforøgelse, som er meget uheldig for Farvelaget. Det vil saaledes ses, at Jærnmønnie ofte er ret langt fra at være indifferent, og at det er meget vigtigt, at Jærnmønniefarver anvendes rene. I Amerika haves mange daarlige Erfaringer fra Maling med Jærnmønnie, — se S. 24 og Noten nedenfor*). I det følgende vil der endnu blive givet forskellige Oplysninger om Jærnmønnie som Malerfarve. I Woods S. 13 anførte Foredrag vil man p. 806 finde en Oversigt over Pigmenterne, hvor de ere delte i tre Grupper: 1) de, der som Blymønnie danne en kemisk Forbindelse med Linoliefernissen, 2) de, der som Grafit ere indifferente, 3) de, der som Karminlak, Kraplak etc. ved Syreindhold virke ødelæggende paa Linoliefernissen. c. Farvepulverets Kornstørrelse, Kornform og Vægtfylde, Dækkraft, Pris og eventuelle Giftighed. Et Forhold, som vi senere skulle komme tilbage til —■ se S. 27 —, er Betydningen af Pigmentets Korn- størrelse eller Finhed, der utvivlsomt spiller en Rolle. Hvad Farvepulverets Korn form angaar, skulde man nærmest tro, at flade Skæl vare at foretrække for runde Korn. Saaledes er det da ogsaa blevet fremhævet som en Anbefaling for Dr. Grafs Skælpanserfarve, at dens Pig- ment, Jærnglimmerskæl, lagde sig i indtil 7 Lag ved hver Strygning med tynde Fernishinder imellem, og i Woods S. 13 anførte Foredrag giver p. 810 Long den malede, bladede eller skællede Grafit Fortrinet for den knuste, amorfe Grafit. Andés troer imidlertid ikke paa den nævnte Lagring ved Skælpanserfarve, — se hans ofte citerede Bog S. 120, — og heller ikke paa, at der derved vilde naas mere end ved meget fine, runde Korn, og af samme Mening er Wood i sit nævnte Foredrag p. 776, hvor han giver malet eller knust, amorf Grafit Fortrinet for bladet. Hvad Farvepulverets Vægtfylde angaar, faar den undertiden Betydning. Man indblander nemlig under- tiden andre Farvepulvere for at forandre Tonen — fikse Farven op — eller give større Vægt eller neu- tralisere Syre. At et saa let Stof som Kridt, tilsat i sidstnævnte Øjemed, eller et saa tungt som Tungspat, til- sat for at faa en vægtig Farve, let faar Farvepulveret til i Malerpotten at skille sig ad, saa at man faar uens Ind- hold foroven og forneden, vil let förstaas**). *) American Engineer and Railroad Journal, April 1891, p. 176. **)Se Zeitschr. fur off. Chemie, 1898, S. 43. ***)Se Zeitschr. fur off. Chemie, 1898, S. 43, * ) Den i sidste Note S. 13 citerede Afhandling p. 761. * *) do. S. 787.