Undersøgelser Over Linolie Og Rustbeskyttelsesmidler

16 — Tilsætning af Tungspat og lignende Fyldstoffer til en Farve inden Salg er naturligvis en Forfalskning, idet man kan komme til at betale Farven for dyrt. Som om- talt S. 2 forringer Tilsætningen Farvens Dæk kraft, og man nødes altsaa til at stryge flere Lag paa, eller til at stryge tykkere Lag paa. Men tykkere Lag revne erfaringsmæs- sigt lettere end tynde og skalle lettere af. Det kan dog ikke bestrides, at det kan være hensigtsmæssigt at tilsætte fintmalet Tungspat til en Farve, navnlig naar Farven skal staa sig godt mod Syrer. Se ogsaa Dudley og Peases Udtalelse under b. Mod Forfalskning af Farvestoffer bør man sikre sig ved Analyse. Kortfattede Oplysninger herom ere givne i den af Fællesforeningen af Danmarks Maler- mestre i 1898 udgivne kortfattede Vejledning i Kendskabet til Farvekemien. Ved Valg af Farvepulver kan endnu foruden Hensynet til Dækkraften og Prisen Hensynet til, om det er giftigt, komme til at spille en Rolle, idet navnlig Blymønnie og Blyhvidt ere meget giftige og derved sundhedsfarlige for Arbejderne. I nogle Lande er der ligefrem Love mod deres Masseanvendelse*). d. Valg af Farvepulver til Grundfarven. Inden vi omhandle Pigmentets kemiske Forhold til Jærnet, hvorpaa Malingen stryges, eller til den ydre Luft eller de ydre Vædsker, der kunne paavirke den, maa vi erindre om, at Oliemaling sædvanlig stryges paa i flere Lag, fordi et enkelt Lag i Reglen ikke vil give et til- strækkeligt betryggende Dække, ej heller tilstrækkeligt skjule Jærnets Farve. Heraf følger imidlertid, at man af det Pigment, der bruges til Grundingen, maa fordre, at det ikke skader Jærnet, og af Dækfarvens Pigment, at det foruden at have den ønskede Farve og tilstrækkelig Mod- standskraft mod mekanisk Paavirkning har den fornødne Modstandskraft mod kemisk Paavirk- ning af den Luft eller Vædske, som Malingen bliver udsat for. Til Grundingen maa derfor ikke bruges Pigmenter, som ere urene af fri Syrer eller indeholde hygroskopiske Dele. Saaledes bør Jærnmønnie være saa rent Jærntveilte som muligt, og Todtenkopf og Berliner Brunrødt bør ikke benyttes til Grunding, da de indeholde smaa Mængder fri Svovlsyre, som kan give Anledning til Rustdannelse, og et større Indhold af Ler i Jærnmønnie gør den ubruge- lig, da det gør den i høj Grad hygroskopisk. Undertiden grundes til Oliemaling af Jærnsager med Blyhvidt, men dette maa fraraades, da det som foran an- ført kan være tvivlsomt, om Blyhvidt er heldigt, og man oftere skal have gjort daarlige Erfaringer dermed. Det samme skal gælde Zinkhvidt. Derimod kan som Farvestof til Grundingen Grafit, der som nævnt er indifferent, være at anbefale eller det billigere Kønrøg (Grundingens Farve er jo ligegyldig), eller man kan grunde alene med Linoliefernis, hvorom nærmere S. 18 —■ altsaa alene ved en Slags Indfedtning. Om Grafit som Malerfarve indeholdes adskilligt af Inter- esse i det af The Joseph Dixon Crucible Co., Jersey City, udgivne Tidsskrift »Graphite«, og Grafit anbefales ogsaa *) Baumaterialienkunde 1903, S. 215, særdeles meget i den S. 13 omhandlede Afhdlg. af Wood p. 772 o. f., samt p. 810—-12 og 826—29, hvor der, som tildels allerede anført, tillige gives Oplysning om de forskellige Sorters Godhed. Efter Woods Mening er naturlig Grafit, der ikke inde- holder over 60 °/0 C, at foretrække ikke blot for renere, naturlig Grafit, som nok skyer Linoliefernissen noget, men ogsaa for Blandinger af Grafit med andre Stoffer, — f. Eks. Silica-Grafitfarver, hvor Kiselsyren er kunstig indblandet —, hvad der dog vel ikke kan siges med Sikkerhed i alle Tilfælde. Wood anbefaler særlig Superior Graphite Paint, som sælges af Detroit Graphite Mfg. Co. i Detroit, og er anvendt f. Eks. til Waldorf Astoria Ho- tellet, Flat Iron Building i New York, Niagarafaldets Cantilever-Bro o. s. v. og efter Branden i Baltimore viste sig saa godt som ubeskadiget paa Union Trust Co.s store Bygnings Staalskelet, der havde været beklædt af Terra- kotta m. m. Firmaet hævder endog, at dets nævnte Maling absorberer den Rust, der mulig opstaar under den. I øvrigt skulde man tro, at det bedste Grafit-Pigment maatte være den kunstige Grafit, som laves i en Renhed af over 90 % af The Intern. Acheson Graphite Co., Niagara Falls, N. Y., og som til Maling af East River Bridge i New- York blev fremstillet med endog over 98 ®/0 Grafit. Grunding med en hurtig tørrende, lysLinolie- frenis synes mere anbefalelsesværdig overfor Jærnkon- struktionsdele, der skulle forsendes til Montage, end den sædvanlige Grunding med Oliefarve, idet man derved bliver i Stand til før den videre Maling efter Montagen at se, om der er Materialfejl eller kittede Steder, eller Steder, hvor Rusten ikke er ordentlig fjernet, hvilket der- imod er skjult under Grundingen med Oliefarven. For Grunding af saadanne Jærndele med Linoliefernis har navnlig nys afdøde Prof. v. Tetmajer med Iver taget Ordet*), og efter ham Andés, ligesom Simon og van der Kloes**) mene, at Olielaget uden Pigment er godt at be- gynde med, da det hæfter saa godt til Jærnet. Derimod anser Spennrath i sit S. 11 Note 5 citerede Arbejde S. 27 Grunding med Linolie eller Linoliefernis for skadelig, og M. P. Wood advarer***) stærkt imod at grunde med kogt Linolie, hvormed formentlig menes Linoliefernis, idet han nærmere begrunder, hvorfor det er meget at foretrække at have Pigment i Grundingen, og navnlig fremhæver den store Bro over Firth of Forth som et Eksempel paa, hvor uheldigt det er at grunde med kogt Linolie uden Pig- ment i. Naturligvis bruger man undertiden samme Farve til Grunding og som Dækfarve, og den maa i saa Fald hverken indeholde Pigmenter, der angribe Jærnet eller Fernissen, eller Pigmenter, der angribes af ydre Agentier. Statsprøve- anstalten skulde saaledes tro, at Gibs ikke er heldigt at have i Pigmenter. Gibs er næppe uskadelig mod Jærn, naar den bliver vaad. Foruden at den kan indeholde frit Svovl og er lidt opløselig i Vand, dekomponeres den af kulsurt Ammoniak, som kan findes i Regnvand. Endnu nogle Bemærkninger om Gibs’s Anvendelighed som Pig- ment vil findes senere (se S. 27). * ) 2den Underkommissions Beretning til den internationale Material- prøvningskongres i Zurich 1895, S. 42. * *) Dinglers polyt. Journal 1897, Bd. 305, S. 287. * **)Se det S. 13 citerede Foredrag p. 762—65,